Boeing, ministeren og Metal på banen med interessante meldinger

Kampen om at vinde kontrakten på at skulle levere fremtidens jagerfly til vores lille land, spidser alvorligt til. Og Boeing med F-18 Super Hornet ser ud til at være helt i front af feltet med hensyn til sidste øjebliks leflen for beslutningstagerne. Senest med en meget interessant offensiv udmelding i går.

Boeing kom ellers meget sent ind i konkurrencen, da de for knapt et år siden i ellevte time før “tilmeldingsfristen” annoncerede at de da var parate til at tage kmapen op mod storfavoritten JSF og svenske Gripen. Ingen af de to andre regnede Boeing som en trussel, og mange pr-folk, der er købt og betalt for at affyre indstuderede positive sætninger om deres kunders fly – og dårligdomme om konkurrenterne – har da også grinet lystigt når jeg i gennem snart lang tid har fremhævet at F-18’s pris- og leveringsgaranti unægteligt vil tiltale politikerne. Hvordan det så står militært og med hensyn til flyvefærdigheder har jeg ingen idé om. Men man skal ikke undervurdere at flyet er det billigste i feltet mht anskaffelsespris og at det flyver i dag – og ikke er udviklingsprojekter som de to andre. Så risikoen for en “IC 4” skulle gerne være langt mindre.

Det første trekvarte år efter tilmedlingen i forsommeren hørte man ikke meget til dem. Men som et lyn fra en klar himmel slog de til med en reception i Københavns Lufthavn i februar, hvor to F-18 fly var blevet fløjet ind i området. Ingen af de to andre har afholdt et lignende arrangement – primært fordi JSF kun findes i få testeksemplarer og Gripen NG ikke har set dagens lys endnu. Så Boeings stunt slog netop på deres stærke side – det i dag flyvende fly.

Efter en måneds radiotavshed fyrede de i starten af marts den første raket af i det der indtil videre er en fir-trins “gøren sig lækker over for politikerne”-kampagne, da de offentliggjorde et samarbejde med Vestas. Kort tid efter underskrev de en milliard-aftale med Terma. En aftale der vil være hjørnestenen i deres modkøbsprogram, og for et par uger siden gik de ud med historien om at de havde sendt et revideret tilbud med en endnu lavere anskaffelsespris til Projekt Nyt Kampfly.

Og i går var der så take-off for historien om hvordan Boeing, hvis de vinder, vil sætte turbo under modindkøbene og allerede i år placerer milliardordrer hos den danske industri i hvad de – lidt nedladende synes jeg – kalder en hjælpepakke.

Interessant udmelding, men man kan tvivle på om det hjælper dem. For som min politikerrundspørge i efteråret klart viste, så er industrisamarbejdet ikke øverst på politikernes prioriteringsliste, når der skal vælges side. Man har mere indtryk af at det er sådan en sideting, som bare skal være på plads – ligesom at flyene naturligvis skal være udstyret med vinger, motor og cockpit 🙂

Mere interessant i forlængelse af den udmelding er to udmeldinger fra henholdsvis Dansk Metal og Søren Gade.

Hvis vi starter med den sidste først, så kom han nederst i den Ritzau-version af Boeing-nyheden som jeg først så – men som ikke er røget videre til netaviserne -, med denne udtalelse:

“Det er jo et af de parametre, som flyene bliver bedømt på, nemlig erhvervslivets involvering. Men nu kommer der en rapport i slutningen af måneden – eller starten af næste – som er lavet af embedsmænd fra Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kammeradvokaten, Rigsrevisionen, Flyvertaktisk Kommando og alle mulige andre gode mennesker.
Derefter kommer der en indstilling fra Forsvarsministeriet, og så skal vi politisk tage stilling til det. Der er da ingen tvivl om, at den erhvervspolitiske del vil fylde noget. Men hvor meget den skal fylde, vil være op til den enkelte politiker. Der er intet afgjort, siger Søren Gade,”

Så I det? Rapporten kommer først i maj – som jeg forudsagde for snart længe siden 🙂

Og den erhvervspolitiske del er ikke særlig højt på ministerens agenda – hvilket den vel heller ikke bør være. Det vigtigste i min skatteyder-verden er Life cycle cost, levering til tiden og anvendelsesmuligheder.

I det samme Ritzau-telegram siger Dansk Metals formand:

“Efter min opfattelse vil Danmarks erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser blive bedst sikret, hvis vi vælger Joint Strike Fighter. Det skyldes, at Joint Strike Fighter skal produceres i langt det største antal, samtidig med at danske virksomheder får del i teknologiudviklingen af dette fly, siger Thorkild E. Jensen, Dansk Metal.”

Vældig interessant, da det er første gang nogen har turde melde klart ud til fordel for ét specifikt fly, og unægteligt noget som især Socialdemokraterne bør skrive sig bag øret. Forsvarsindustrien tør ikke, da de skal kunne lave business med alle tre, uanset hvem der vinder.

Hvem jeg vil anbefale?
Ingen. Jeg er ikke jagerpilot (desværre), men blot en interesseret skatteborger, der forsøger at gennemskue fordele og uelmper ved de tre.

Nu må I have mig undskyldt. Har en frokostaftale med en af de tre bejlere 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *