Amerikanske tilstande og valgkampstræthed

I det danske sprog er vendingen “amerikanske tilstande” blevet en almindelig accepteret betegnelse for en tendens eller lignende som har sin oprindelse i Guds eget land og som nu er på vej til at vende op og ned på alting i vores lille uskyldige land.

Ja, sådan lyder det umiddelbart når man hører forargede eksperter i god smag eller bare politikere med alvor i stemmen sige “Den slags amerikanske tilstande hører ikke hjemme i Danmark.”

I den uge kunne vi således endnu en gang hører frasen blive hevet frem og støvet af. Anledningen var den video med Bertel Haarder-citater, som de radikale har fået produceret til valgkampen. Således stod både borgerlige og socialdemokrater i kø for at fordømme videoen. For hvad var nu det for et beskidt amerikansk valgkampskneb at komme med. Nej, den slags amerikanske tilstande hører ikke hjemme her.

Personligt trækker jeg lidt på smilebåndet, når man tænker på at alle de store og mellemstore partier har haft folk i USA i forbindelse med præsidentvalgkampen og de alle i større eller mindre grad benytter sig af ting, som de har set i den forbindelse.

Det her med at samle penge ind via ens hjemmeside eller give frivillige mulighed for at melde sig, er således ikke noget de danske partigeneraler selv har opfundet.

Derfor klinger kritikken af de radikales valgvideo en anelse hult. For lur mig om ikke alle de store partier har haft den slags i tankerne. Indtil videre er det kun de radikale som har fået en ide, der kunne bruges til en video og realiseret det. Men det udelukker bestemt ikke at de andre har haft det i tankerne.

Og selv om man fordømmer det nu, så er der nu stor sandsynlighed for at andre partier gør de radikale kunsten efter ved næste valg. For nu er det blevet introduceret og de radikale tog tæskene for det, men alle vil jo gerne lave den slags. Det er effektfuldt og har givet de radikale en spand fuld presse, samtidig med at de rent faktisk har fået markeret sig politisk over vælgerne og lagt afstand til både regeringens og Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Et andet effektfuldt stunt her i valgkampens anden uge er Dansk Folkepartis annonce med et overstreget tyrkisk flag og budskabet om at Tyrkiet aldrig skal ind i EU – hvis det står til Pia og co. Det kan godt være at både den tyrkiske ambassadør og de konservatives Pia Christmas-Møller er forargede over partiets brug af det tyrkiske flag. Men Dansk Folkeparti får ikke bare budskabet ud i den konkrete avisannonce, men får også budskabet ud i TV-avisen – ganske gratis. Og det er den bedste form for reklame man kan få. Det koster ikke noget og modtagerne har ikke det samme kritiske filter, som hvis de så en reklame.

Denne valgkamp har været præget af at ufatteligt mange har haft intentioner om at analysere og kortlægge kampen. En af disse kortlægninger er fra Mandag Morgen og viser at det ikke kun var mig, der blev lidt valgkampstræt i løbet af denne uge.

Og så blev det selvfølgelig heller ikke bedre af at TV2’s net-tv station Sputnik svigtede mig på det groveste, da jeg tirsdag aften ville se den store duel mellem Lykketoft og Fogh. På trods af at de to public service stationer har ikke mindre end fem tv-kanaler og et hav af radiokanaler og dækker denne valgkamp mere minutiøst end tidligere, så var jeg henvist til TV2 Sputnik for at kunne se duellen direkte. Og det var der i princippet ikke noget galt med.

Jeg er ikke just teknologiforskrækket og gik derfor frisk til opgaven og fik tunet ind 10 minutter før kampstarten klokken 19. Men lyden var ufattelig lav og kunne ikke skrues op, så jeg brugte den første halve time på at lede efter et par gamle computerhøjtaler. Jegt fik rigget dem til og satte mig endeligt mageligt til rette foran computeren. Billedkvaliteten og lyden var okay – det var faktisk værten i Brøndbyhallen (Cecilie et eller andet fra Indefra), der var det mest irriterende element. Men efter cirka fem minutters saglighed begyndte det for alvor at gå galt. Computeren udstødte en mærkelig lyd i højtaleren og skærmen frøs fuldstændig.

Der var ikke nogen vej udenom om at genstarte maskinen med et brutalt tryk på afbryderknappen. Da jeg efter et par minutter igen havde fået klikket mig ind på duellen, varede harmonien dog kun få minutter. Det gentog sig et par gange og til sidst resignerede jeg og gav mig til at læse en bog – teknologien besejrede demokratiet.

Besynderligt at programplanlæggerne ikke har kunne finde plads til direkte tv fra de store dueller. Det burde ikke være den store sag at fjerne en enkel håndbold-halvleg eller et “rigtige mennesker af kød og blod med rigtige problemer”-program fra sendefladen og erstatte det med en politisk duel om landets fremtid. Ikke en gang på DR’s særlige DAB-valgradiokanal havde man fundet det umagen værd at trille sendevognen til Brøndby.

Måske lyder det lidt mærkeligt at en valgkampstræt ung mand selv opsøger en politisk diskussion. Men det jeg er træt af er de korte budskaber og overskrifter i aviser, tv og radio. Det jeg savner er netop at høre en god politisk duel på ord, uden at duellanterne bliver afbrudt af en kæk tv-vært eller skal indordne sig under tv-bestemte formater, som at de eksempelvis har et minut til at aflevere budskabet.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

0 svar til Amerikanske tilstande og valgkampstræthed

  1. Kasper skriver:

    Ift. teknologi-problemerne, så:

    1) Du kunne jo bare være taget til Brøndby-hallen, unge mand!
    2) Jeg havde ingen problemer med at se og høre det på Sputnik. Mon ikke der var tale om en fejl 40?
    3) Du gik ikke glip af noget vigtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *