Air Force One-træf

Selvom klimatopmødet forventes at koste de danskere skatteydere 1 mia. kroner, så tror jeg flyspotterne synes pengene er givet særdeles godt ud. For især i næste uge vil Kastrup være et overflødighedshorn af VIP-fly med ministre, præsidenter og lignende. P.t. er der omkring 110 tilmeldte statsledere og lufthavnen forventer at skulle tage i mod op mod 140 VIP-fly den 16. december og i dagene op til.

Jeg har ikke kunne finde oplysninger om præcis hvem der kommer, men der er nok ingen tvivl om, at der bliver mange spektakulære fly at spotte. I denne Wikipedia-artikel gennemgås en lang række af verdens statsleder-fly. Jeg faldt også over denne ”presidential aircraft”-blog.

Rumænsk VIP-707’er

Generelt kan man inddele flyene i fire kategorier: Jumbojet-klassen, Boeing Business Jet-klassen, Den lille business jet-klassen og retro-klassen – som nok er den, der vil tiltrække sig mest opmærksomhed hos de kiksede spottere (som giver os med en sund interesse for luftfart et dårligt omdømme).

Lad os starte med retro-klassen, der er gamle passagerfly fra 70’erne og 80’erne som Boeing 727 og 707 samt DC-8. Rumænien, Angola og Mali er de tre eneste lande der stadig bruger 707’eren, som stort ikke flyver som passagerfly længere og derfor ville være et scoop at få et billede af. 727’eren bruges i en række lande (Senegal , Congo, Djibouti, og Benin bl.a.), mens Togo er alene om at bruge en gammel DC-8’er.

I den lille business jet-klasse er det især europæiske lande, der dominerer med fly som Gulfstream og Falcon. Men en række afrikanske lande har også udskiftet deres retro-fly med fly i denne kategori. Men da der er tale om helt almindelige business jets, hvor mange af dem ses ofte ved EU-møder, så er det nok ikke dem der vil tiltrække sig størst opmærksomhed.

South African Air Force One

I Boeing Business Jet-klassen er der tale om Boeing 737’ere og Airbus A319’ere i VIP-versioner med plads til omkring 25 passagerer. En oplagt mulighed for lande, der har for stort et selvværd til små business jets, men ikke har råd til fly i jumbo-størrelsen. Både BBJ (VIP-udgaven af Boeing 737) og Airbus Business Jet (A319-karosseri) har længere rækkevidde end de normale fly og er derfor gode til statsbesøg verden over. Bulgarien, Tyrkiet, Armenien, Tjekkiet og Aserbadjan er nogle af brugerne af A319’eren. 737’ere bruges af lande som Tunesien, Australien, Thailand, Malyasia, Colombia, Syd Afrika, Nigeria og Madagascar.

Den malyasiske Air Force One

Hos en del lande finder vi de lidt større Airbus A310 og Airbus A300 samt Boeing 757. Store fly, men stadig ikke helt i jumboklassen. Tyskland, Canada og Spanien er blandt brugerne af Airbus’er og Argentina, Mexico, Uzbekistan samt Kazarkstan har Boeing 757’ere.

Mexico’s Air Force One

Kazak’erne har også en 767’er. Endelig er der også en lille skare af gamle russiske fly i denne vægtklasse, som her hos Sudan.

Japanese Air Force One

I jumbojet-klassen finder vi VVIP-udgaver af de største langdistance-passagerfly. Mest populær som præsidentfly er Boeings 747 jumbojet, men også Airbus A340 er at finde i denne vægtklasse. Amerikanske Air Force One er jo nærmest en fast gæst på Amager, ligesom det japanske modstykke også var til IOC-kongres i oktober. Hos oliestaterne i Mellemøsten er mindst en 747’er obligatorisk, suppleret af en flåde af Gulfstreams og måske en række mindre langdistancefly. Så hvis en sheik eller to valgte at lægge vejen forbi kunne det være en ane
lse spektakulært, hvad enten det er fra Bahrain, Qatar, Oman eller Saudi Arabien.

Putin kommer normalt i en Iluyshin IL-96, der er det russiske modstykke til en Airbus A340. Den tidligere franske koloni Algeriet har netop anskaffet sig en Airbus A340. En sådan flyver man også i Egypten og i Frankrig naturligvis.

Sarkozy’s air force one

En del statsledere har ikke deres egen jumbojet stående klar around the clock, men låner en jumbojet hos det nationale luftfartsselskab, når turen går ud i verden og værterne skal imponeres. Det gælder blandt andet for koreanerne og inderne.

140 VIP-fly kan ikke holde i Kastrup på samme tid, og lufthavnen har derfor lagt op til kun at tage 10 VIP-fly ind i timen og kun give dem to timer på jorden inden de må flyve videre og finde parkeringsmuligheder i andre lufthavne, mens de venter på at præsidenterne, sultanerne m.fl. skal hjem igen.

Under EU-Asien Topmødet i 2002 holdt de to japanske jumbo’er i Aalborg et par dage. Så man kunne håbe på at Aalborg, Tirstrup, Karup, Billund, Skrydstrup, Esbjerg og Roskilde også får besøg.

Opdatering (mandag): Til sammenligning er det måske på sin plads med et billede af den danske “Royal Danish Airforce One” – som vi har i tre eksemplarer og som jeg tvivler på får callsign’et “RDAF One” når Lille Lars fra Græsted stiger ombord. Den bruges mest til inspektionsflyvninger og SAR-opgaver på Grønland, men også til at transportere Kongehuset, statsministeren og forsvarsministeren rundt i verden. Ligesom det var kampagne-fly for Fogh, da han ikke var kandidat til generalsekretær-posten i Nato.

Opdatering (tirsdag): Dronningens bordherrer, Robert Mugabe, vil formentlig ankomme i denne Boeing 767’er fra Air Zimbabwe. Irans Ahmadinejad kan vælge at tage denne lille Airbus A320 eller “go big” med det nationale selskabs 747-SP – en særlig forkortet version af jumbojetten, der til gengæld har ekstra lang rækkevidde. En anden diktator, Burma’s general Than Shwe, låner formentlig det nationale flyselskabs nye A320’er.
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Air Force One-træf

  1. Pingback: http://www.navnav.co.uk/

  2. 해외선물 skriver:

    Have you ever considered writing an ebook or guest authoring on other sites?
    I have a blog based upon on the same topics you discuss and would really like to have
    you share some stories/information. I know my visitors
    would appreciate your work. If you are even remotely interested,
    feel free to send me an e mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *