Bye, Bye Q400

For mindre end et døgn siden skrev jeg her på webloggen at det ville være et meget ekstraordinært skridt hvis SAS-ledelsen valgte helt at kassere Q400-flyene. I det lå at jeg selv ikke havde fantasien til at forestille mig en sådan situation.

Men store ledere er kendetegnet ved at kunne træffe ekstraordinære beslutninger på de rigtige tidspunkter. Og efter chokket har lagt sig, kan jeg godt se det fornuftige i SAS-ledelsens beslutning her til eftermiddag om at Q400-flyene aldrig mere kommer i luften hos SAS.

Der er ikke tvivl om at der er tale om en beslutning med meget store økonomiske konsekvenser, der vil præge SAS i mange år frem over. Men også en beslutning, der var nødvendig af hensyn til SAS’ image og troværdighed. To ting, der sammen med flysikkerhed er alfa og omega for et flyselskab. SAS var i forvejen sårbart men i bedring, og derfor havde man ikke brug for yderligere usikkerhed som følge af Q400-problemerne. Ved at tage Q400-flyene ud for bestandigt var man sikker på at problemerne var løst og aldrig ville komme igen – i hvert fald ikke med denne flytype.

Den nye SAS-chef Mats Jansson viste med beslutningen den konsekvente lederstil, som han også viste eksempler på i foråret, da han truede de strejkende danske steward’er og stewardesser med at lade deres norske og svenske kolleger overtage nogle af de danske ruter, hvis ikke de holdt op med at strejke. Få måneder efter indgik Jansson en borgfredsaftale med fagforeningerne.

SAS-ledelsen kunne i dagens aviser se at de havde absolut ingen opbakning fra transportministeren og trafikordførerne. Valgkampen gjorde at politikerne var endnu mere barske i mælet end sædvanligt. Og derfor havde SAS også på den politiske konto alt at vinde ved den ekstraordinære beslutning.

På kort sigt vil SAS som ventet chartre fly ind fra datterselskaber og andre med ekstrakapacitet rundt omkring i verden.

På lang sigt skal SAS nu ud og bruge omkring 4 mia. svenske kroner på 27 nye fly. Penge som SAS i høj grad godt kunne have brugt på andre ting – eksempelvis udskiftninger af andre dele af flåden. Dermed kommer de længe tiltrængte udskiftninger af md-80’er flåden endnu længere ud i horisonten, ligesom det er tilfældet med den generelle forøgelse af kapaciteten af både den europæiske flåde og langdistanceflåden.

SAS’ problemer i årene efter 11. september gør at selskabet har en lav kreditvurdering, hvilket gør det dyrt at låne nye milliarder til flyindkøb. Under dække af et miljø-argument, har det afholdt SAS fra at købe nye fly som erstatning for især md-80’erne. Disse fly er nogle værre miljø-svinere, men SAS har bortforklaret kreditproblemerne med at man i virkeligheden venter på næste generation af Boeing 737- og Airbus A320-familierne i 2012-13 inden man skifter md-80’erne ud. I virkeligheden handler det om at man ikke har råd til andet.

Q400-pensioneringen kan altså betyde at SAS må udskyde en stor del af de tiltag man ellers havde planer om jvf. Janssons 2011-strategi, og gøre selskabet endnu mere sårbart overfor opkøb eller konkurs i de kommende år.

P.S.: Hvilket fly SAS bør købe som erstatning for Q400 er også et interessant emne, som jeg vil tage op i et kommende indlæg. For ligesom med de større fly, så er der reelt meget få valgmuligheder inden for turboprop-fly i 70 personers klassen. Men den uventede flådeudskiftning kan dog åbne op for nye interessante muligheder, hvis man tør. Mere om det senere…

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

0 svar til Bye, Bye Q400

  1. t.steno skriver:

    Kan næsten ikke vente. Men var det ikke en mulighed at kigge mod Brasilien og droppe turboprop?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *