To verdener

Den danske filminstruktør Niels Arden Oplev (skægt navn for en, der skaber oplevelser for andre) har begået en ny film, der hedder ”To verdener”. Titlen hentyder til vi almindelige knap-så-troende danskeres verden og Jehovas Vidners verden. Filmen handler nemlig om en pige, Sara, hvis familie er Jehovas Vidner. Hun forelsker sig i en fyr uden for vidnerne, og ender med (kan jeg vist godt sige, uden at afsløre for meget) at vende ryggen til Jehovas Vidner og i sidste ende blive udstødt. Filmen bygger på en sand historie om pigen Tabita, der den dag i dag stadig ikke ser sin far og to mindre søskende.

En rigtig god film, som giver en noget at tænke over og snakke om. Ikke bare en hjernedød gang underholdning på linje med ”Adams Æbler”, ”Ambulancen”, ”Gamle mænd i nye biler” og hvad der ellers har været af letbenede danske film på det seneste.

Oplev formår på elegant vis ikke at fordømme og pege fingre af Jehovas Vidner (det kan selvfølgelig være de ser filmen anderledes), men at give os biografgængere et godt indblik i hvordan de tænker og ser verden, og hvorfor de ting vi andre ryster på hovedet af, giver mening for dem. Sympatien ligger naturligvis primært hos hovedpersonen, da det er hendes fortælling vi får, men jeg synes Oplev fremstiller vidnerne med respekt.

Mens hovedparten af danskerne ikke tror specielt meget på noget, så har vi her nogle mennesker, som finder svar på alt hos Jehova. Et stykke henad vejen kan det godt minde om nogle af de ikke specielt selvstændigt tænkende socialdemokrater man af og til kan møde, som sværger til at hvis der står sådan og sådan i partiprogrammet (eller i særligt slemme tilfælde, hvis Svend Auken har sagt sådan og sådan), så er det sådan verden er. Men hvad nu hvis det ikke giver mening i den konkrete situation?

Rosalinde Mynster gør det eminent i hovedrollen som 17-årige Sara. Især når man tænker på, at hun er billedet hele tiden. Jeg mener ikke der er en scene, hvor hun ikke er med i. Også den (for mig) ukendte Johan Philip Asbæk i rollen som kæresten Teis og Jens Jørgen Spottag i rollen som faren spiller rigtig godt. Ja, det gør lillebroren og lillesøsteren også, men tillad mig især at fremhæve Charlotte Fich (Ingrid fra Rejseholdet) i rollen som Teis’ 68’er mor, der fandme nok skal fortælle Sara hvad hun synes om hendes sekt. Og som også går i klinch med de ”ældste” fra vidnerne, da de en dag står ved Teis’ hoveddør og vil have Sara med tilbage.

Petitesseryttere og folk med godt kendskab til Odense (som undertegnede) vil dog nok blive lidt irriteret over at filmen lader som om den foregår i Svendborg og Odense (hvilket den gør 98 procent af tiden). Men da hovedpersonen Sara første gang tager toget fra Svendborg til Odense for at besøge sin nye hemmelige kæreste, står hun af på Odense Banegård og de tager rulletrappen op i OBC (Odense Banegård Center), hvorefter de – vupti – er i Frederiksberg Centret! Og da hun har overnattet hos ham, fordi hun lige akkurat ikke nåede toget på Odense Banegård, går de næste morgen ud af et højhusene på Bellahøj i København! Ja, jeg ved det er detaljer. Men detaljer som jeg, og sikkert alle biografgængere på Fyn, bider mærke i. Og så ender det med at man sidder og kigger efter lignende kiks, i stedet for at se filmen 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

0 svar til To verdener

  1. Seebach skriver:

    Jeg tør slet ikke tænke på hvordan du havde det da du så “Kongekabale”..

  2. Andreas skriver:

    Jeg går ud fra at du hentyder til, at den er optaget på Københabvns Rådhus. Det vidste jeg på forhånd og affandt mig med, da det ikke var med instruktørens gode vilje, men fordi Folketinget er nogle stivnakker, der ikke vil vise deres flotte borg frem i en af det års mest sete film. Heldigvis var rådhuset også ganske fotogent og monumentalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *