Efterlysning: Helle, version 2005

Hvad blev der af Helle T., version 2005? I ved, hende der kunne slå Anders Fogh, gå på vandet og som ville arbejde regeringen ud af kontorerne?

Om 10 dage, den 12. april, er det tre år siden at Helle T. slog Frank Jensen i urafstemningen og blev leder af det gamle arbejderparti. Og i de glade forårsdage for tre år siden var optimismen i partiet stor (i hvert fald på den vindende fløj 🙂 ) samtidig med at medierne flød over med begejstrede artikler om den nye ”frelser” for partiet, der havde haft lidt svært ved at finde sig selv efter at man mistede regeringsmagten i 2001.

I dag ser vi en partileder… – nej, det gør vi faktisk ikke. For Helle T. er i dag ganske usynlig. Ikke nok med at en ældre herre fra Kolding har erobret posten som (den sande) leder af oppositionen. Nej, nu har en ung kvinde fra Ballerup også internt i partiet erobret rollen som den politiske idemager og igangsætter/tænker.

Man kan mene meget om Mette Frederiksens ni teser og hendes måde at præsentere dem på. Personligt synes jeg det er lidt for meget med portrættet på forsiden af oplægget, og flere af forslagene stejler jeg fuldstændig over (Det økologiske landbrug især), mens andre lyder ganske fornuftige.

Når det er sagt, så kan man ikke andet end tage hatten af for hendes udspil, der alt andet lige tager fokus væk fra en anden MF’ers gøren og laden i påsken (i øvrigt imponerende hvordan S-ledelsen kan gøre en sag, der kun burde være et problem for den konkrete MF’er, til et problem for dem selv. Men det er vel hvad man må tage med, når man bliver nødt til at invitere den interne opposition med ind i ledelsen – for at skabe ro på bagsmækken).

Og så er det befriende at udspillet ikke er specielt venstresnoet, og ikke kalder sig ”de røde teser” eller lignende i stil med Ritts ”Den røde skole”. For denne stempling og udpegning af målet (en venstredrejning af partiet) fra starten er noget der får undertegnede til at stå af med det samme. Det kan godt være det er det Mette F. vil, men hun trækker det ikke ned over hovedet på os andre som en præmis fra starten af.

Problemet for Helle T. er blot at teserne i den grad udstiller hendes handlingslammelse og manglende evne til at være den politiske katalysator og igangsætter, som en S-partiformand i opposition bør være – og som Helle T. for tre år siden virkede som om hun var. Jo, jo. Jeg ved godt at politikken skal formuleres ude i lokalafdelingerne og alt den anden automat-retorik, men der skal ligesom være noget at diskutere ud fra. Ritts skoleprojekt gav et kick, men efter min mening et kick hvor målet var fastlagt på forhånd. Og så er der ikke tale om en reel åben diskussion.

Ud ad til holder Helle T. sikkert masken og giver udtryk for at Mette F.’s teser er spændende og interessante, og hvad hun ellers kan finde på af tomgangssnak. Men ind ad til er der ingen tvivl om at hun og den øvrige ledelse (som Mette F. på papiret er en del af) skummer af raseri. Ikke kun fordi de udstiller Helle, men også fordi det er bladet Vision, der har bedt Mette F. formulerer teserne. Og netop dette interne S-græsrodsblad har Helle T. og den øvrige ledelse et noget anstrengt forhold til, hvilket blandt andet kom til udtryk under S-kongressen i september. Men den lille dreng i ”Kejserens nye klæder” var nok heller ikke videre populær efter hans råben op 🙂

Opdatering: Visions-folkene fortsætter med at gøre sig bemærket. Denne gang med en rundspørge om hvorvidt man som socialdemokrat er socialist. Umiddelbart må det være et rungende ja herfra, selvom socialist efterhånden er et lidt fortærsket udtryk, som folk længere ude på venstrefløjen har været med til at give en ikke videre positiv klang.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *