Fly-kanon

I dag kom Brian Mikkelsen og hans eksperter med deres omdiskuterede kultur-kanon. Man kan selvfølgelig diskutere om de mangler nogle ting, eller om ikke der er en overvægt af ting fra 1980 eller tidligere. Især på musikområdet synes jeg det virker en anelse gammeldags.

Men nok om det. Som titlen antyder har jeg lige stykket min egen ”Fly-kanon” sammen. Som med Kultur-Brians udvalgte er der ikke tale om en facitliste, men 12 flytyper, som jeg mener det er værd at kende til. 12 passagerfly, som er noget særligt.

Værsgo, her er de i ikke-prioriteret rækkefølge:

Boeing 747 Jumbojet. Revolutionerede flytrafikken med sin størrelse og udseende.

Boeing 737. Verdens bedst-sælgende passagerfly med over 6000 byggede.

Airbus A380. Europæisk ingeniørkunst og vovemod. Men kan vingerne bære?


Concorde. Verdens første og indtil videre eneste overlydspassagerfly.

KZ 7. Kulminationen på de to danskere Kramme og Zeuthens flyproduktion.


De Havilland Dash-7. Det ultimative STOL-fly (Short takeoff and landing), der blandt andet bruges på Grønland.

DC-3. Flyet der var med til at vinde Anden Verdenskrig, og efterfølgende sætte gang i europæisk luftfart igen.


DC-10. Klassisk smukt langdistancefly.

Boeing 727. Flyet der vandt kampen om jetmarkedet i 60’erne.


Tupolev-154. Sovjetisk koldkrigs-efterligning af 727, der i sig selv er blevet en stadig flyvende klassiker.

Fokker 27. Klassikeren inden for propelfly.

Canadair Regional Jet. Lille 50-personers jetfly, der opfandt regionalmarkedet.

Boblere, der ikke kom med: Boeing 707, Boeing 767, DC-8, DC-9, Tupolev-134, Airbus A320, Comet og Airbus A300.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

9 svar til Fly-kanon

  1. Tejs skriver:

    Jeg holder med Steno…. Hvor er Caravellen?

  2. Knud Kevin Brandt skriver:

    Tilbage til fly-kanon!Ja ok, Tristar VS DC10 bliver vi ikke enige om! Men OK, jeg kan da gå med til, at MD-11’eren er en væsentlig forskønnelse af lillebror..Nej, 340’eren holder ikke… den er velegnet til meget lange, men osse tynde ruter, derfor heller ikke dårlig for SAS på f.eks. Seattle og Tokyo… men den er aldrig blevet den store succes, og det bliver den nok heller aldrig…Vidste sgu ik de var igang med nr. 6.000…. vildt nok!…Ja 747SP er sgu besynderlig… Syrianair bruger den osse på CPH en gang i mellem (skifter mellem den og en lille 320’er..!)… 747-8 er osse lidt “spooky”, men ret laber faktisk, synd at den ikke rigtig er kommet godt fra start..Nej, 757’eren…. den næse… Russerne, kan ikke huske hvem det var, lavede en nærmest tro kopi af 757’eren, men den fik da en pænere snude!.. ok, en 757-300 fra siden ser flot ud; prøv at se i Airliner World fra Marts i år, der er en Condor 757-300 i specialfarver, nice.. men ellers.. og synes sgu heller ik den bliver kønnere med winglets..! men nok om det!Kulturministeriet bør klart afsætte midler til en kulturkanon; fly er da noget nær det højeste kultur man kan komme i nærheden af.

  3. Knud Kevin Brandt skriver:

    …jeg må altså også lige give Torben Steno ret; DC-10’eren må da vige for Tristar, det er der ingen tvivl om. DC-10’eren er da netop vildt klodset, mens Tristar’e har midter-motoren yndefuldt integreret i halen, ja nærmest skandinavisk design! Og så synes jeg altså også, hvis fair skal være fair, at 707’eren fortjener at være med.Desuden, hvad med 777’eren?? Ja, ok, udover understellet så er det jo vel blot en forvokset 767’er, men der er da et eller andet fedt ved at have en så stor og voldsom 2-motors maskine, at den bør være med.I øvrig, der er altså “kun” bygget 5.000 737’ere..Okay… lidt uenighed… men kan vi blive enige om, at 747SP og 757’eren ikke skal have nogen designpriser..?

  4. Torben Steno skriver:

    Nu er ideen om en kulturkanon jo ret tåbelig. Men leger vi med vi med, så er ideen om en flykanon jo også meget afhængig af hvilke kriterier vi sætte op.Men ud fra et æstetisk syn bør Caravellen jo være med. En smuk pioner, der placerede motorerne som ører på flykroppen. Den er et must både ud fra nytænkning og skønhed.Comet bør også være med. Den var ikke et hit, den faldt lidt rigeligt ned. Men den var dog den første, der banede vejen for Boeing 707.Constellations den propelkongen bør også være med. Æstetik og mytemageri.Men hvad er Krogens kriterier. Flykanon er det perfekte tidspilde for flytosser, der ser en aluminiunsfugls design, som langt mere spændende, end en Astrids Noacks “Stående kvinde” – en kvinde med alt for tykke ben og ankler som volumiøse som et alt for fedt eisbein.Hvad med Convairs Metropolitan eller samme firmas Coronado?Stram op på kriterierne, og lad os spilde vores tid og nyde en 100 pct. meningsløs debat. Rar og omkostningsfri og derfor glædeskabende.

  5. Torben Steno skriver:

    I øvrigt er DC10 meget grimmere end Tristar, hvis vi bliver i den tremotorede widebodykategori.Den påklistrede midtermotor er da klodset i forhold til Tristar?

  6. Andreas skriver:

    Mine kriterier har været fly, som har gjort en forskel og som efter det efter min mening vil være berigende for ens liv at kende til. Heri indgår ikke kun design men også flyets popularitet og betydning for samfundet. Populært sagt kan man sige at jeg har sagt til mig selv, “Hvis jeg skulle introducere en der overvhovedet ikke kender til fly, til de 12 fly, der er vigtigst at kende til, hvilke skulle det så være?”Jeg vil give jer ret i at Caravellen også er et godt bud. Men for netop ikke at få en overvægt af alt for gamle fly har jeg valgt en-to repræsentanter fra hver sin æra / kategori af fly. 707’eren, Cometen og Caravellen er allesammen flotte repræsentanter for jetflyets unge år, men 727’eren er kongen, der løb af med sejren.DC-3’eren er for mig at se den ypperste repræsentant for efterkrigsårene, ligesom Fokker 27’eren ikke er til at komme uden om når vi taler propelfly.Convairs Metropolitan og DC-7’eren var også inde i overvejelserne, men røg til fordel for Fokker-27’eren.DC-9’eren var også helt fremme i Kanon-udvalgets overvejelser, men jeg valgte at tage 737’eren med som repræsentant for de 100-200 sæders fly. Verdens bedstsælgende passagerfly er selvskrevet på listen.At DC-10’eren skulle være grim er dog det værste sludder. Netop halemotoren, der er ført direkte igennem gør flyet meget flottere end den klodsede Tristar. Det fremhæver desuden motoren.

  7. Andreas skriver:

    Tristar!!! Hille Jemeni!!! Den ligner en stor strandet hval, der har et bolsje på vej ud gennem tarmene 🙂Nej, DC-10’eren er et design-ikon og et af symbolerne på flyvning i 70’erne.Ja, 707’eren var med i overvejelserne, men måtte vige for 727’eren og jumbo’en.777’eren er en af mine favoritter netop pga. af de kolossalt store motorer, modsat A340’eren, men jeg mener endnu ikke den har markeret som en historisk milepæl som det er tilfældet med de andre.Ja, der er kun bygget 5000 men Boeing er netop startet på at bygge nummer 6000 737’er.Ja, 747SP’eren er besynderlig, men også lidt eksotisk. IranAir bruger den af og til på København. Med hensyn til 757’eren er jeg lodret uenig. Det er min all-time-favorit, primært pga af dens lange slanke udseende.

  8. JEB skriver:

    Alene det faktum, at DC-9 har fået sin egen sang af Peter Belli burde kvalificere den til en plads på listen. Så er det jo en klassiker!

  9. Pingback: Idealistiske europæere mod resten af verden i CO2-slagsmål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *