Hvad er den militære anbefaling for en størrelse?

OBS: Hvad der måtte være af ting i dette indlæg, der måtte kunne tolkes som analyse og/eller vurdering, er ene og alene udtryk for mine personlige holdninger, og kan ikke tillægges ”Projekt Nyt Kampfly”.

Når Forsvarsministeriet, formentlig i starten af maj, sender et 1-2 sider langt notat til politikerne med en anbefaling af hvilket specifikt jagerfly de bør vælge til det danske flyvevåbens brug de næste 40-50 år, så vil notatet bygge på en såkaldt notatpakke med materiale om de fem faktorer, der tilsammen danner grundlag for beslutningen.

Faktorerne er som bekendt ”Den militære anbefaling”, ”omfang og karakter af industrisamarbejde med dansk industri”, ”økonomiske forhold”, ”strategiske overvejelser” og ”sikkerhedspolitiske forhold”.

Den militære anbefaling er en større sag, som jeg vil kigge nærmere på i dette indlæg. Men lad os lige kort se på hvem der kigger på de fire andre dele. Industrisamarbejdet og økonomien tager et udvalg med den sexede titel ”Den tværministerielle økonomiske arbejdsgruppe vedrørende kampfly” sig af. De strategiske overvejelser skriver Forsvarsministeriet et lille notat om og sikkerhedspolitikken er også ministeriets bord, men naturligvis med udgangspunkt i den rapport fra Forsvarskommissionen, som blev præsenteret torsdag – dagen efter at Rigsrevisionen kom med deres rapport om kampflykøbet.

Den største klump i pakken er den militære anbefaling, som laves af et kontor i Forsvarskommandoen. Kontoret har navnet ”Projekt Nyt Kampfly” (PNK) og består af 18 mænd og kvinder under ledelse af oberstløjtnant Anders Rex, der er tidligere F-16 pilot.

Men hvad er ”Den militære anbefaling” egentlig for en størrelse? Vi har gennem tiden talt en del om den her på bloggen. For halvanden uge siden havde jeg den udsøgte fornøjelse at besøge Anders Rex og projektet i Forsvarskommandoen på Holmen. Tak til både Anders og Bodil for et spændende og oplysende lille møde, hvor jeg blevet meget klogere. Så nu vil jeg se om jeg er i stand til at formidle den viden videre til jer, kære læsere.

Den militære anbefaling er en hexagon-model med seks elementer, der er grupperet to og to i tre hovedkategorier, der evaluerer de tre jagerfly-kandidater:

”Missionseffektivitet” og ”overlevelsesevne” er samlet under kategorien ”operativ effekt”. ”Anskaffelsespris” og ”driftspris” er samlet under ”´Life cycle cost”, og endelig er ”fremtidssikring” og ”projektrisiko” samlet under ”garanti”.

De tre flys evner på de seks områder vurderes og dermed når man frem til hvem af de tre, der er bedst på det enkelte område. Et fly kan være langt foran på prisparametrene, men langt bag de to andre på operativ effekt. Og flyet med den lavest Life cycle cost (LCC) er ikke den garanterede vinder. Kategorierne vægtes op mod hinanden.

Den militære anbefaling vil blive det vigtigste delelement af de fem i den overordnede indstilling, og min vurdering er, at det ville være næsten utænkeligt at det ikke bliver det fly den militære anbefaling peger på, som den samlede indstilling også peger på. Den samlede indstilling vil i øvrigt indeholde en prioriteret liste, så de to tabere ved hvem der blev nummer to og hvem der endte på sidstepladsen. Fedt for nummer to at kunne bruge i de andre jagerfly-konkurrencer, der er i gang ude omkring i verden (Indien, Brasilien etc), men knap så fedt for tredjemanden.

”Operativ effekt” handler ikke så meget om flyets evner i en ”dog fight” på klassisk ”Top Gun”-manér. ”Hvis man ser fjenden, så har man lavet en fejl,” lyder ordsproget nu om dage i jagerflyjargon med alskens elektronisk gear. Faktisk er man flere steder begyndt at afskaffe Awacs-radarflyene ved øvelser, fordi F-22’erens radar er lige så god – men den må vi desværre ikke få.

”Operativ effekt” handler mere om den såkaldte ”kill-chain”, hvor man ikke bare skal beskyde et mål, men kunne være i stand til at se, analyserer, identificerer og fange et mål, samt beskyde det og bagefter lave en ”battle assessment” af hvordan målet så har det efter at man har ramt det med noget krudt og nogle kugler.

Hvad der indgår i ”anskaffelsespris” er der mange forskellige opfattelser af, men hos PNK er det alle omkostninger, som direkte kan afledes af købet af kampfly, f.eks. flystel, reservedele og infrastruktur, men ikke våben. Det køber man selv ved siden af via en særlig §35-konto, som finansierer alle Forsvarets ammunitionsbehov ud over træning. Det er den konto man trækker på når man pludselig finder ud af at soldaterne på jorden i Afghanistan fyrer afsindig mange ”bønner” af i kampen mod Taliban. Normalt en konto på 900 mio. kr.

”Life cycle cost’en” er det andet helt store diskussionsemne, hvor der spines til den store guldmedalje. Nordmændene nåede med JSF frem til et skøn på en gennemsnitlig LCC-pris på 145 mia. NOK. Det dækker over at man vurderede at det kan svinge mellem 115 og 165 mia. NOK. Men de 145 i snit (ca. 115 DKK) kan man ikke direkte overfører til danske forhold, da nordmændene blandt andet har indregnet 10 mia. NOK til 3000 boliger. Desuden afhænger LCC kolossalt meget af hvor meget man flyver. Nordmændene havde regnet med mellem 180 og 240 timer per fly om året. Men i Nato snakker man om at sænke minimumskravet fra de 180 i dag.

Missionskrav, vedligeholdelse, fremtidssikring, evt. mid-life opgraderinger og uddannelse af piloter og mekanikere er de væsentligste faktorer, der spiller ind på LCC’en. Endelig spiller meget volatile faktorer som dollarkurs, reallønsvækst og brændstofpriser også ind. Derfor er det min personlige vurdering at man lander et godt stykke under 100 mia. DKK på 30 årig LCC, uanset hvilket fly man måtte vælge.

Antal fly som der måtte være behov for, har været et stort diskussionsemne. Både her på bloggen og blandt politikerne. Men det er ikke så ligetil, som man nogen gange får indtryk af. Antal fly afhænger meget af hvor mange årlige flyvetimer per fly man regner med, hvor lang levetid man regner med, og hvor stor en del af tiden de er operative – ikke på værksted. Desuden spiller det også ind hvor mange fly man regner med at have udstationeret til at bombe slyngelstater og diktatorer. Og hvem ved det 30 år ud i fremtiden?

Håber det gjorde jer lidt klogere på hvad der indgår i den militære anbefaling.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

6 svar til Hvad er den militære anbefaling for en størrelse?

  1. Torben skriver:

    Interessant post, Andreas, tak for det.Du skriver at F-22’s radar i fremtiden vil gøre AWACS overflødig. Vil du ikke uddybe det lidt nærmere?

  2. Ole skriver:

    “Desuden afhænger LCC kolossalt meget af hvor meget man flyver. Nordmændene havde regnet med mellem 180 og 240 timer per fly om året. Men i Nato snakker man om at sænke minimumskravet fra de 180 i dag.”Her tror jeg du blander æbler og pærer lidt sammen.NATO har ikke noget krav om antal flyvetimer pr FLY, men de 180 timer er til gengæld et årligt minimumskrav til en operativ pilot. Og ja dette krav kan nok forventes at blive nedsat, især med nye og moderne simulatorer, som i stigende omfang er relevante for taktisk træning.Hvad normændene forventer at flyve pr år pr flyvestel ved jeg ikke, og hvad DK her vælger at lægge sig fast på er jo en afvejning man må tage ud fra et større regnestykke. Jo større støttestruktur bag (flere teknikere) jo mindre tid skal flyet stå på jorden, og derved kan der produceres flere flyvetimer på færre fly. Til gengæld vil flyet slides hurtigere, og levetiden derved forkortes, så der skal gen-investeres om 20 år.

  3. Anonymous skriver:

    Flyvetid – pilot eller fly.Der er naturligvis ikke noget krav om en nedre grænse for flyvetimer til flyet, men piloten. Denne skal dog flyve i et fly, hvorfor der er en ret naturlig sammenhæng mellem de to forhold. §35 kontoenDet kunne i (det ellers fremragende!) indlægget misforstås sådan at §35 kontoen udelukkende anvendes til ammunitionsforbruget ud over uddannelses- og øvelsesaktiviteterne – det er ikke tilfældet. §35 skal i princippet dække alle forsvarets merudgifter ved internationale operationer.H.

  4. Andreas skriver:

    Altid dejligt med vidende og indsigtsfulde læsere, der kan fylde hullerne ud, der hvor min viden ophører.

  5. Andreas skriver:

    @Ole:Uha, der bliver jeg i tvivl. PNK faktatjekkede indlægget, men jeg er godt nok noget i tvivl.@TorbenDet fortalte Anders Rex mig. Så vidt jeg forstod handlede det helt simpelt om at radren i F-22 var sån langtrækkende og god at der ved øvelser ikke længere var brug for Awacs-fly.Ja, synes selv det er det mest interessante indlæg so far.

  6. kl skriver:

    Hej Andreas Ole har helt ret, NATO’s krav vedrører piloter og ikke flystel, altså 180 timer pr. pilot.At der så er mange måder at opgøre det er en helt anden historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *