Radikale kampfly, del 2: De kloge hoveder – og en nordmand

En USA-tur kom (desværre) imellem den radikale kampflykonference den 23. april og så et fyldigt referat fra denne spændende begivenhed – altså ud over første del med Søren Gades oplæg. Men nu indhenter jeg det forsømte.

Efter Gade kom Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han havde et meget provokerende / forfriskende anderledes syn på sagen, og stillede store spørgsmålstegn ved hele grundlaget. Hvorfor skal vi overhovedet have jagerfly? Han argumenterede godt for sin sag, men kæden hoppede lidt af, da han med et snuptag udliciterede suverænitetshåndhævelsen til nordmændene. Men det var han nødt til for at få det til at gå op, for kampfly er det eneste der kan løse denne opgave.

Næste levende billede var en anden forsker, nemlig Henrik Breitenbauch fra DIMS. Han greb det langt mere “akademisk” an, med nogle overordnede strategiske overvejelser, som han opfordrede politikerne til at gøre sig inden de vælger kampfly. Samme pointe som Breitenbauch og hans chef Mikkel Vedby havde i deres rapport fra efteråret 2007. Han mente man burde starte med at gøre sig nogle overvejelser om den nationale sikkerhedsstrategi. På den baggrund skulle man definere strategien for forsvaret og forsvarspolitikken. Herefter skulle man tage stilling til luftmagtens rolle heri og se på hvad det så krævede af forsvarsbudgettet.

Han sluttede af med en svada mod industrisamarbejde. Hvis man vil føre forskningspolitik eller erhvervspolitik er det fint nok, det bør bare ikke have indflydelse på forsvarspolitikken.

Se i øvrigt denne ret interessante artikel fra Ugebrevet A4 om netop modkøb. Godt at se, at nogen er begyndt at dykke lidt ned i emnerne. Pointen er at uhyggeligt få virksomheder skummer fløden og at det giver ganske få reelle nye arbejdspladser.

Dagen blev rundet af med et oplæg af nordmanden Jan Petersen fra Høyre og formand for Stortingets Forsvarskomité. De har som bekendt valgt JSF i Norge, og nordmanden var uhyre klar i mælet: “Der er reelt kun ét fly man kan vælge, og det er JSF”. F-18 er efter hans mening for gammel, mens Gripen ikke blev nummer to i Norge. Nej, de levede slet ikke op til de krav nordmændene stillede. Blandt andet en evne til at kunne optræde meget autonomt langt væk hjemmefra.

En meget direkte melding og en rød klud foran næsen på de Gripen-repræsentanter som var mødt frem. Ikke mindre end fire personer, der enten arbejdede hos eller for den svenske flyproducent tog ordet. Til sidst blev der grinet højlydt, når endnu en spørger præsenterede sig med; “Jeg hedder XXX, og arbejder som konsulent for Gripen”.

Jan Petersens appel til os danskere var klar: “Vi er begge to små lande, så lad os finde sammen om uddannelse, vedligeholdelse m.m.” – evt. sammen med hollænderne, som også har valgt JSF.

Spørgerunden til sidst indeholdte, takket være Gripen-folkene, kun spørgsmål rettet mod Jan Petersen.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly og tagget . Bogmærk permalinket.

0 svar til Radikale kampfly, del 2: De kloge hoveder – og en nordmand

  1. Anonymous skriver:

    Jeg gentager lige min kommentar fra sidste uge her på bloggen:

    “Efter Norsk og Hollandsk fravalg af Gripen er det ærlig talt svært at se Danmark vælge dette fly, når samarbejdspartnerne enten er NON-NATO, ligger langt pokker i vold, eller kun lige har købt nok fly til at varetage det nationale afvisningsberedskab (air policing) – Ungarn og Tjekkiet har ingen INT OPS erfaring at dele ud af overhovedet med Gripen.

    Super Hornet vil betyde skift af partner til US Navy, hvilket næsten er som til et nyt land 🙂
    Al snakken om at “så kan vi også lande på et hangarskib” er tom snak – det kræver ekstremt meget træning, som danske piloter aldrig vil få uden et hangarskib at træne på…

    Men Super Hornet flyver og med kendt pris, og det er da en styrke.
    Prisen er til gengæld ukendt når de sidste 10-15 leveårs elektronikopdateringer skal laves.
    Her ved vi ikke om US Navy stadig flyver. Australien gør nok, men ikke med mange. Jo flere fly at deles med, jo billigere opdateringer…

    Vores F-16 er top moderne idag netop fordi vi har storebro USAs flåde på mere end tusind F-16 til at betale størstedelen af de løbende udviklingsomkostninger her i flyets slutfase.”

    Den gode nordmand lød til at være enig i essensen.

    JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *