Uro i JSF-geledderne

Helt ind i egne rækker hos de virksomheder der hepper på JSF som fremtidens kampfly er der tvivl om hvorvidt flyet nu også kaster ordrer af sig og skaber det boost til dansk forsvarsindustri som man er blevet stillet i udsigt, eller om det er en meget snæver skare af virksomheder der forgyldes.

Som situationen er lige nu, har Lockheed-Martin, der skal bygge JSF, kun indgået konkrete aftaler med meget få danske virksomheder. Ja, faktisk kun med én. Det er A.P. Møller Mærsk’s datterselskab Damco, der skal flytte de op mod 4.000 fly rundt i verden. En kontrakt til adskillige milliarder.

Hos Terma, hvor man sikkert gerne så en politisk afklaring af hvilket fly de skal gå videre med, har man også for nylig lavet en aftale med Lockheed-Martin. Men der var mest af alt tale om en bekræftelse af det gode samarbejde mellem de to og understregning af at man nok skal finde ud af noget sammen – hvis/når politikerne vælger JSF. Men ikke nogen konkret forpligtende aftale.

Rettelse: En af de altid årvågne pr-folk, der modsat undertegnede får penge for at beskæftige sig med dette, har gjort mig opmærksom på at Terma faktisk har ting med på det første fly som resultat af en kontrakt på ca. 100 mio DKK. Fedt. Så mangler vi kun 19 mia. og 900 mio. i ordrer 🙂

Udsigterne til den helt store gevinst for dansk (forsvars-)industri ved at Danmark vælger JSF er altså stadig meget ukonkret. Og det frustrerer. Ikke mindst i JSF-backinggruppen JSF DK Team, som er en sammenslutning af 13 danske virksomheder, der med deres medlemskab af ”fangruppen” håber på at stå først i køen til ordrer. Men som det ser ud nu er det forbeholdt en lille skare af medlemmerne, hvilket naturligvis frustrerer resten.

Det kan man blandt andet se i et referat fra et møde mellem JSF DK Team og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her er gengivet en beskrivelse af hvordan teamets formand, der kommer fra den århusianske softwarevirksomhed Systematic, på teamets vegne udtrykker store frustrationer og påpeger at teamets forventninger til dansk industriel deltagelse i JSF-programmet er betydeligt nedjusteret i forhold til tidligere. Han efterlyser et øget politisk pres på Lockheed-Martin, da han peger på at andre af de otte partnerlande benytter sig af dette – med ekstra ordrer til følge. Uden et politisk pres vil det se sort ud for dansk industri.

Helt konkret står der i referatet:

”Uden et øget politisk pres på Lockheed Martin forud for et dansk typevalg, vurderede JDKT, at mulighederne for dansk industriel deltagelse i JSF-programmet ville blive begrænset til 2-3 virksomheder og næppe opnå i et omfang svarende til en eventuel anskaffelse.”

Altså, uden politisk pres kun ordrer til ganske få og slet ikke beløbsmæssigt noget der kan matche indkøbsprisen på 15-20 mia DKK. Til sammenligning SKAL de to andre kandidater, Gripen og F-18, levere modkøbsordrer på mindst 100 pct. af anskaffelsesprisen.

Interessant, ærlig og en anelse kontroversiel udmelding. Selvfølgelig skal man ikke vælge fly ud fra hvad der gavner dansk forsvarsindustri, men det er da bemærkelsesværdigt at det industriprojekt vi siden slutningen af 90’erne har skudt mellem 1 og 2 mia. DKK i, nu ser ud til at få et langt mindre omfang end forventet. Det er i hvert fald hvad de der skal have ordrerne forventer.

Eller gør de nu også det?
For nederst i referatetet er en fodnote, hvor der står:
”Formand for JSF DK Team, (…), har efter mødets afholdelse meddelt Erhvervs- og Byggestyrelsen, at de under mødet fremkomne holdninger ikke er udtryk for en konsolideret holdning i JSF DK Team.”

Ganske underholdende. For de 2-3 virksomheder, der står til at få ordrer, vil naturligvis ikke stå bag en kritik af deres kommende samarbejdspartner. Så den eksklusive fangruppe er splittet, og hele det her industrisamarbejde er i JSF-sammenhænge stadig en stor uafklaret lotteriseddel, hvor flere af indehaverne af lottosedlen tror mindre og mindre på gevinst.

Der er vel omtrent 95 procents chance for at JSF bliver udvalgt som det fly forsvaret skal forhandle videre med. Det er sikkert et superlækkert fly, der kan alle mulige smarte ting. Men fire ting er dog værd at hæfte sig ved:

Vi er ikke bare i nærheden af at kende en stykpris. Nordmændene tror de skal give 55 mio. USD, mens chefen for JSF-projektet nærmere skyder på 80 mio. USD. Men han kan først med sikkerhed sige det om fem år!

– Der er stor risiko for at flyene vil larme meget mere end de nuværende F-16 fly.

– Udviklingsomkostningerne stiger fortsat mod himlen med fuld afterburner og testflyvningerne vil først være endeligt afsluttet når adskillige hundrede fly er leveret.

– Endelig advarer dele af den danske forsvarsindustri nu selv om at de langt fra får ordrer fra projektet i det omfang de havde håbet.

Det er dog det fedeste og mest fremtidssikrede fly, så reelt er der ikke noget alternativ, medmindre vi skal nøjes med det næstbedste. Det kan vi sikkert også godt i den nuværende situation, men det er et politisk valg med de usikkerheder der nu er forbundet hermed. For de to andre fly har da bestemt også deres downsides. Men når nu JSF er så stor en favorit er det især værd at holde sig dette flys downsides for øje.

”Indkøbsskandalen” om EH-101 redningshelikopterne viste at sensationslystne medier, der gerne vil skarpvinkle historier og stramme dem ekstra meget i jagten på seertal, ikke går af vejen for at gøre én fjer til fem høns for at historien passer ind i billedet af forsvaret og dets gentagne ”indkøbsskandaler”. Og så hopper politikerne straks med på vognen. For reelt var der problemer med EH-101, men ikke flere end normalt under indkøring af den slags projekter.

Med JSF er der til gengæld en stor risiko for en reel indkøbsskandale. Når medierne opdager det, om ca. 10 år når flyene er leveret, regningen er blevet gigantstor og industrien kun har set et fåtal af ordrer i bøgerne, så er det for sent.

Men hvad skal vi så stille op? Vi skal jo bruge nogle nye fly og JSF er det oplagte valg ud fra en militærfaglig vurdering.
Politisk mod og klare udmeldinger må være svaret – selvom det er et totalt urealistisk ønske. Politisk mod til at erkende at industriens gevinst risikerer langt fra at blive så stor som forventet, men at det vigtigste er at vores soldater får det bedste udstyr. Klare udmeldinger om at vi ikke kender prisen med 100 procents sikkerhed. Der er tale om et foreløbigt valg af den flytype, som vi nu vil forhandle videre med. Først når de forhandlinger er afsluttet er vi klogere på hvor meget fakturaen i skatteborgernes indbakker kommer til at lyde på.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly og tagget , . Bogmærk permalinket.

0 svar til Uro i JSF-geledderne

  1. Kristian Madsen skriver:

    Hej Andreas.

    Fremragende at følge din dækning af denne enorme økonomiske beslutning. Måske er det bare mig, men jeg har helt tabt overblikket lissom i en stor, russisk roman: Hvem var det nu, der var hvem og hvem var gift med hende, der er datter af komtessen?

    Måske kunne det være en god idé at lave en lille recap for alle os små Prins Knud’er: Hvad er tidsplanen, hvad er tilbuddene, og hvilke kommunikationsbureauer arbejder for hvem

  2. Anonymous skriver:

    Cool research med uenighed i Team JSF.

    Gun pod på billedet i nedenstående er blog er vist nok den som Terma har kontrakt på. Men jeg er ikke sikker. Måske Terma pr vil bekræfte.

    http://www.flightglobal.com/blogs/the-dewline/2009/08/first-look-at-dirty-f-35b.html

    For at gøre en del af deres arbejde så er der i følge http://www.terma.dk/index.dsp?page=3149# en del konkret Terma input i de 17 LRIP fly.

    Man kan så altid gætte på om LM vil skifte leverandør hvis vi ikke køber JSF.

    Cphmoose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *