Anmeldelse: Mobilt boardingkort med knas

For at differentiere sig fra lavprisselskaberne gør SAS meget ud af de ting, som betyder meget for de forretningsrejsende. Ekspress sikkerhedskontrol, mange frekvenser og et nærmest manisk fokus på præcision er blot nogle af de ”killer apps”, som SAS dygtigt og helt rigtigt spiller på. Et fjerde meget væsentligt kort er SAS’ check-in metoder, hvor man naturligvis fortsat kan vælge den klassiske ”Vi stiller os op i kø i lufthavnen”, sådan som vi også ser den med lavpris- og charterselskaberne. Old school-style. Går man et skridt videre, så kan man vælge at lade den smilende SAS-dame udskifte med en automat i lufthavnens afgangshal. Ind med kortet eller indtast bookingnummeret og du kan selv lege check-in-dame og vælge lige det sæde, som du ønsker. Er man virkelig vovet, så tjekker man ind dagen før på computeren og vælger i fred og ro sit yndlingssæde. Udskriv boardingkortet og du skal ikke bekymre dig om andet end komme i tide nok til lufthavnen til at kunne komme igennem sikkerhedskontrollen og direkte ud til gaten.

Man kan også vælge at gå linen helt ud og ikke gøre andet end at reagere på den sms, som man får ca. 22 timer før afgang, om at der nu er åbent for check-in. Har man en smartphone kan man fra sms’en gå direkte ind på en SAS-side og tjekke ind via mobilen. Her kan man så vælge at dreje af og printe boardingkortet ud fra automaten i lufthavnen dagen efter. Eller man kan fortsætte lige frem og vælge at få boardingkortet frem på telefonen med stregkode og hele baduljen. Det kom jeg lidt ved et tilfælde til fornylig.

Da jeg har en kuffert med, går jeg dog alligevel hen til automaten i Kastrups Terminal 3 og printer et kuffertmærkat ud ved at stikke mit bonuskort ind i automaten. Hen til skranken og aflevere kufferten. Op til security, hvor jeg skal vise boardingkortet. Jeg stikker dem mit bonuskort, da jeg naturligvis tror at det ligger her på, da jeg jo lige har brugt kortet i automaten. Men nej. Når jeg har haft boardingkortet fremme på telefonen, så er det kun den ”version” der kan bruges. Så jeg må bag i køen og forsøge at finde det skærmbillede i den mobile browser, hvor jeg dagen før så boardingkortet. Det kommer ikke lige frem. Jeg er nødt til at indtaste mit efternavn og mit medlemsnummer for at få min billet frem og herefter gå ind på selve boardingkortet. Men så spiller det også. Den venlige security-dame scanner min telefon og jeg går videre hen mod sikkerhedskontrollen.

Stik mod sædvanen, så lader jeg mig helt frivilligt suge ind i det megasupermarked, som er lagt som en blokade mellem sikkerhedskontrollen og selve lufthavnen. For en uge uden familien kræver sine vingummibamser 🙂 Ved kassen bliver jeg af den svensktalende ekspedient afkrævet mit boardingkort, så hun kan scanne det ind. Og så er jeg på den igen. Bag i køen. Låse telefonen op. Finde ind i browseren. Taste navn og nummer ind. Ind på billetten. Videre til boardingkortet. Og så tilbage i køen. Godt jeg kun har tre varer (ja, for portvinsudbuddet er skandaløst ringe. Netto’s udvalg er større!!)

Efter at have købt en flaske amerikansk champagne hos (endnu) en svensktalende ekspedient fristes jeg til at spadsere ud i lavpristerminalen CPH GO for at se hvordan den tager sig ud her knap fire måneder efter sin åbning. Men selvom jeg er i god tid til mit fly, så opgiver jeg efter få skridt. Der er simpelthen så uendeligt langt derud, at jeg kun kan lokkes derud hvis jeg skulle flyve derfra på en usandsynlig billig billet. Men det skal jeg ikke. Jeg skal flyve med hele Skandinaviens flyvende kronjuvel. Selskabet der med de tre landes flag på flyskrogene beflyver de fjerne himmelstrøg med de mørkeblå haleror og orange motorer. En i grunden pæn bemaling – især når man sammenligner med Cimber Sterlings gudsjammerligt grimme Dannebrogs-bemaling.

Jeg sætter mig i en sofa med udsigt til det fly, der skal tage mig til de Britiske øer. Ikke overraskende en af de aldrende MD-80’ere. 25 år gammel for at være helt præcis. Vi er mange, der glæder os til at SAS snart får råd til nye fly.

Da det er tid til at boarde gentager tingene sig. Jeg må igen til tasterne for at finde boardingkortet frem.

Konklusion: Ingen tvivl om at det er smart med boardingkort på mobilen. Det kræver lidt tilvænning og vil altid være hurtigere at hive et papkort op af lommen. Men så slemt er det heller ikke. Tror sgu’ jeg gør det igen næste gang – for jeres skyld, kære læsere.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Civil luftfart og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Anmeldelse: Mobilt boardingkort med knas

  1. Mikkel skriver:

    Hvad med at tage et screenshot af stregkoden? Så skal du bare finde et billede frem. Og det kan også gøres i udlandet uden at skulle bruge dyr roaming-trafik på at logge ind adskillige gange..
    Mvh Mikkel

  2. Mikkel skriver:

    På en iPhone er det ganske nemt: man trykker bare på “Hjem” og “Tænd/sluk” samtidig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *