Kinesisk udfordrer tager form

Kinesernes arbejde med at udvikle deres eget passagerfly i 150-personers klassen, som gerne skal kunne matche Airbus A320-familien og Boeing 737-serien, runder i dag et skarpt hjørne. På en flymesse i Kina har man således i dag præsenteret første prototype af den nye C919-jet, som forventes at flyve første gang i 2014 og blive leveret i 2016. Flyet er allerede bestilt i 100 eksemplarer.

Både russerne, kineserne og til dels også inderne arbejder på at udvikle nyt jetfly i regionaljet-størrelsen (80-120 passagerer). Men C919 er det eneste bud på en udfordrer til Boeing og Airbus i det volumentunge mellemdistancejetmarked. Samtidig er der ingen tvivl om at en meget stor del af fremtidens vækst inden for salg af fly skal findes i Kina. Derfor bliver det særdeles interessant at se i hvor høj grad landets eget fly kan snuppe ordrer fra de to etablerede spillere. Mon ikke de vinder en anelse på nationalfølelsen?

Markedet for nye fly i Kina kan uden tvivl danne basis for produktion af mange C919’ere og jeg er derfor ikke i tvivl om at flyet nok skal vinde fodfæste på hjemmemarkedet. Det interessante spørgsmål bliver, hvordan det vil klare sig uden for Kina. Kan det matche Boeing og Airbus i Europa og USA? Omvendt er det ikke her vi vil se den store vækst i de kommende år. Det er Kina, Indien og resten af Asien. Og her vil man måske hellere købe kinesisk end vestligt.

Spændende bliver det i hvert fald med lidt mere konkurrence på dette ellers meget duopole marked.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Civil luftfart og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Kinesisk udfordrer tager form

  1. Pingback: Vil SAS vrage Airbus og Boeing til fordel for Bombardier?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *