Sidste nyt fra mediekrigen

Mens vi sidder og venter på Projekt Nyt Kampfly’s militærfaglige anbefaling og den samlede indstilling om valg af nyt kampfly fra Forsvarsministeriet, kan vi passende kigge på den mediekrig mellem de tre kampflykandidater, som foregår i fuld offentlighed.

Jeg har lavet et par søgninger i Infomedia, der er en database med artikler fra mere end 1200 danske medier. Jeg har valgt at søge i perioden fra 18. februar 2008 til 17. februar 2010. Jeg skrev de første historier om F-18’s indtræden i den danske konkurrence i foråret 2008 og de kom officielt på banen i juni 2008. Derfor synes jeg denne to-årige periode var meget passende.

For Gripens vedkommende har jeg kun søgt på “Gripen”. For JSF’s vedkommende har jeg søgt på “Joint Strike Fighter”, “JSF og ikke Joint Strike Fighter” og “F-35 og ikke JSF og ikke Joint Strike Fighter”, for at få alle alias’er med. Samme medtode har jeg brugt med F-18, hvor jeg har søgt på “Super Hornet”, “F-18”, og “F/A-18”.

Lad os først se på de tre kampflykandidaters omtale i alle medier i Infomedia og i udvalgte typer af medier.

Her ser vi, ikke overraskende, at JSF giver de to andre baghjul bigtime. Bemærkelsesværdigt at F-18 ikke er længere bagud i forhold til Gripen. Megen omtale er dog ikke lig med god omtale.

Lad os så zoome ind på omtalen af de tre fly i seks udvalgte medier.

Mest bemærkelsesværdigt er at Gripen er blevet omtalt flere gange i Børsen end JSF. Min fornemmelse af at Jyllands-Posten ikke har været nær så aktiv som de to andre landsdækkende morgenaviser bliver bekræftet. Berlingsker er, ikke overraskende, det medie, der er gladest for at skrive om kampfly. 106 gange har der de sidste to år stået “Gripen”, “JSF”, Joint Strike Fighter”, “F-35”, “Super Hornet”, “F-18” eller “F/A-18” på avissiderne fra Pilestræde. På en overraskende andenplads kommer Politiken med 80 mod Ingeniørens 70 omtaler (Her er kun tale om tal for den trykte udgave). I øvrigt interessant at kun Information har skrevet færre artikler om F-18 end Ingeniøren.

De samme tal bearbejdet på flere forskellige leder og kanter:

Til sidst en sjov lille statistik på de tre fly’s talsmænds optræden i medierne. Her spiller Gripen’s mand overraskende lige op med Lockheed Martin, som oven i købet stiller til start med to mand. Men også Boeings karismatiske Mr. Bell er godt med, når man holder det her resultat op mod den samlede mængde omtale i alle medier og i de seks udvalgte medier. JSF sidder tungt på førerpladsen, men de to andre for procentvis mere taletid.

Konklusion: JSF dominerer naturligvis mediebilledet. Det er verdens største kampflyudviklingsprojekt, der er en honningkrukke af gode historier om tekniske problemer, budgetoverskridelser og forsinkelser. Altså ikke nødvendigvis gode historier. Men de to andre fly formår faktisk at få en rimelig fornuftig mængde omtale i de seks udvalgte medier, og deres talsmænd kommer også godt til orde.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly og tagget , , . Bogmærk permalinket.

0 svar til Sidste nyt fra mediekrigen

  1. Ole skriver:

    Draken blev i Danmark også betegnet som F-35, så der kan have sneget sig et par ekstra artikler med i din søgning. Jeg tvivler dog på at de store landsdækkende medier har skrevet ret meget om Draken i de sidste 2 år, så det er nok ikke noget er rykker ved det samlede billede og dermed heller ikke dine konklusioner.

  2. T. Steno skriver:

    Du har virkelig en sand kaldelse på det flykøb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *