Mr. Bond er i byen

Selveste Mr. Bond er det seneste våben i kampen om ordren på at levere fremtidens kampfly til nationen. En kamp, der netop nu er i sin afsluttende fase. Derfor køres det tunge skyts på banen.

Der er dog ikke tale om den engelske kvindeforfører og hemmelige agent, men om den amerikanske senator Mr. Bond, Kit Bond. Han er senator fra Missouri hvor St. Louis er hovedbyen. Netop her bygger Boeing sine kampfly (læs reportagen fra mit besøg i april) og derfor er Kit Bond en varm fortaler for at vi vælger Boeings F-18 kampfly. For med 12.000 arbejdspladser og et fly, der ikke just er favorit til at vinde, er der hårdt brug for hjælp.

Derfor var Mr. Bond i landet i mandags. I øvrigt på sin vej til Grækenland, hvor F-18 også er med i en kampfly-konkurrence. Han besøgte blandt andet Forsvarsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (de har ansvaret for industrisamarbejdsaftalerne). Mon ikke også han slog skafterne ind hos en eller flere MF’ere.

Den 70-årige Mr. Bond er republikaner og sidder i det magtfulde “The Senate Appropriations Committee”, der er en slags finansudvalg, der godkender bevillinger af penge. Han sidder desuden blandt andet i “The Senate Intelligence Committee”, hvor han er viceformand. Han er tidligere guvernør i Missouri fra 1973 til 1977 og igen fra 1981 til 1985. I 1987 blev han valgt til Senatet, som den eneste republikaner der erobrede et sæde fra en demokrat. Han er i gang med sin fjerde periode som senator og har meddelt at han ikke genopstiller næste år.

Opdatering: Mr. Bond har i de seneste kongresperioder modtaget mellem 25.000 og 100.000 dollars i kampagnebidrag fra Boeing-koncernen.

Mig bekendt har hverken et af de 15 Riksdagsmedlemmer valgt i Östergötlands Län eller de to Texas-senatorer Kay Bailey Hutchison og John Cornyn været i landet for at tale varmt for de to fly der laves på deres hjemegne. Så Bond-besøget er endnu et eksempel på at Boeing er den frække dreng i klassen, der spiller alle de kort de overhovedet har på hånden. Og det er der ikke noget galt i. Faktisk er det positivt at se at nogen spiller lidt offensivt. For Gripen har ikke levet op til de forventninger om rollen som den aggressive udfordrer, som man godt kunne have haft til dem. Især efter annoncerne i de borgerlige partiblade og stuntet med at leje Tøjhusmuseet og lade børnene prøve en Gripen-simulator mens fædrene fik en Gripen-brochure med hjem. Ja, så havde man forventet at de havde holdt dampen oppe og stukket til JSF’s ømme punkter.

Danmark er ikke det eneste sted hvor målstregen snart er i sigte. I den brasilianske konkurrence, hvor der i første omgang skal leveres 36 fly men med option på mange flere, forventes en afgørelse i starten af september. Og den konkurrence er lidt interessant i en dansk sammenhæng. For to af de tre deltagere er også deltagere i den danske konkurrence. Det drejer sig om F-18 og svenske Gripen, der dyster mod franske Rafael. JSF skal man enten være med i partnergruppen eller israeler for at få lov at få fingrene i.

Rafael nævnes som favorit, men Gripen fremhæves også, da den kun kommer med en motor og derfor formentlig er billigere i drift. Gripens stærkeste kort er dog en pris på 60 mio. USD mod 90 for F-18 og hele 130 mio. USD for Rafael – ifølge brasilianske medier.

Hvis Gripen eller F-18 vinder i Brasilien før vi har bestemt os herhjemme vil det være en stærk anbefaling at have i ryggen – der dog ikke kan hviske den norske bejmand af Gripen. Taber den ene eller begge to i Brasilien er det en enorm mavepumper, der i realiteten vil banke deres i forvejen minimale chancer for en dansk sejr helt i bund. For når ingen gang brasilianerne vil have dem, hvorfor skulle vi så kunne bruge dem?

En anden spændende konkurrence er den indiske, hvor man netop har startet prøveflyvningerne. Ja, ikke noget med at kigge på teoretiske skrivebordsudregninger af flyenes egenskaber, som vi danskere har måtte gøre for to af flyenes vedkommende. Nej, her er de seks kandidater indkaldt til at stille med et fly til real life test. Først på en flyvebase i Bangalore og derefter i ørkenen.

Det interessante ved den indiske konkurrence er først og fremmest antallet. Inderne skal bruge hele 125 fly. En gigantordre for enhver kampflyproducent. Et andet interessant element er også at stort set alle kampfly, der kan fås på markedet i dag, er med i konkurrencen. Bortset fra JSF selvfølgelig. De to amerikanere, Boeings F-18 og Lockheed-Martins F-16, skal ikke bare dyste mod hinanden men også mod de to franskmænd, Eurofighter og Rafael, samt den svenske outsider Gripen. Mest bemærkelsesværdigt er dog at de alle fem skal krydse klinger med det fly de kunne komme op i mod i en dogfight, nemlig russeren MIG-35. Inderne vil først pege på en vinder næste år.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *