Kerry, Bush og Bartlet

Desværre må Josiah Bartlet nøjes med at være leder af den frie verden i den fænomenale tv-serie The West Wing aka. Præsidentens Mænd aka. Vita Huset, som sendes hver tirsdag på DR2 og mandag på Svensk TV.

På begge kanaler er man lige gået i gang med femte sæson. Men min gode ven Kasper Hyllested og jeg kunne ikke vente, så vi har over 3-4 aftener i løbet af september og oktober set alle 22 afsnit af femte sæson, downloadet fra nettet. I går aftes snuppede vi de sidste seks afsnit.

I mens så kommer vi nærmere og nærmere en afgørelse af hvem der i den virkelige verden bliver verdens mægtigste mand – nemlig når de amerikanske vælgere går til valgurnerne på tirsdag. Det bliver et tæt opløb, men jeg håber stærkt at John Kerry i sidste ende løber med sejren. Ikke så meget for amerikanernes skyld, men mere for resten af verdens skyld. Bush virker ganske enkelt utilregnelig og som en type, der ikke kan indrømme, at han har begået fejl.

Som udgangspunkt er jeg enig i at fjernelsen af Saddam var en god ide. Men siden er der bare så meget, der er gået galt i Irak. Mere end 1.000 amerikanere er døde efter krigshandlingerne officielt sluttede, der var ikke masseødelæggelsesvåben alligevel og hver dag hører vi om nye terrorangreb. I mens står Bush bare med sit fjogede og smørede smil og kommer med bortforklaringer om at verden er et bedre sted uden Saddam.

Ja, det er rigtigt. Men hvad nytter det at Saddam er væk, hvis landet står i flammer? For at få bragt Irak på fode igen er der brug for at både USA og Europa står skulder ved skulder. Jeg tror at broerne mellem Bush og Chirac/Schroeder er så nedbrændte, at der først kan stables et amerikansk/europæisk samarbejde om Irak på benene, når Bush er erstattet af Kerry.

Men hvorfor vil halvdelen af den amerikanske befolkning alligevel stemme på Bush på tirsdag, hvis han er så snotdum som Europa og Michael Moore hævder? Når Svend Auken kan slippe afsted med at give den som USA-ekspert på MorgenTV, så vil jeg også gøre et forsøg. I 1993/1994 var jeg udvekslingsstudent i et år hos en amerikansk familie i staten Maryland, kun 20 kilometer uden for Washington D.C. Sammen med adskillige besøg hos min faster og presseture til USA, gør det at jeg har besøgt omkring USA omkring 7 gange og været i både Florida, Californien, Wisconsin, New York, Massachusetts og Delaware, for bare at namedroppe nogle stater.

Amerikanerne er meget stolte af deres land. Det ses i dagligdagen i små detaljer, som at der hænger et amerikansk flag i hvert eneste klasseværelse og det er ganske almindeligt at have “stars and stripes” hængende foran ens hus. Hvad ville folk ikke tænke, hvis man gjorde det herhjemme? Og så er der stor forskel på livet i New York og i Midtvesten. Og det er herude, at Bush er bedre til at appellere til den almindelige amerikaner, som dybest set er ligeglad med om USA og Frankrig er på talefod. Det der betyder noget, er at “our boys” (de am. soldater i Irak og Afghanistan) har gode vilkår og at amerikanske jobs forbliver i USA. Og så er det selvfølgelig også ret vigtigt, at ens pick-up truck stadig kan tankes op uden at man ruineres.

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>