West Wing

Efter at jeg oplistede min personlige top fem over Bruce Springsteen-sange er jeg blevet opfordret til at gøre det samme over afsnit fra tv-serien West Wing, som jeg er stor fan af.

Jeg har i den forgangne tid tænkt meget over denne udfordring. Da det gennemgående er en eminent serie er det vanskeligt at kåre de fem bedste, og jeg har derfor i stedet valgt at kåre en vinder og en taber som henholdsvis det bedste og dårligste afsnit, og derudover uddele hædrende omtale til en række afsnit.

Hvis vi starter fra bunden, så er der ingen tvivl om at det særlige “efter 11. september”-afsnit “Isaac and Ishmael” er seriens absolut værste. Det er så søgt og kvalmende, at jeg får det helt dårligt ved bare at skrive om det.

For udeforstående kan jeg kort opridse at det handler om den demokratiske præsident Josiah Bartlet (spillet af Martin Sheen) og hans stab i Det Hvide Hus. Serien kører på SVT1 mandag aften som “Vita Huset” og på DR2 tirsdag aften (julepause pt.) som “Præsidentens Mænd”.

Grundlæggende er det som sagt en genial serie. Jeg vil dog alligevel fremhæve et par afsnit med hædrende omtale.

Det første er “17 people” fra 2. sæson, hvor det går op for Communications director Toby Ziegler at Præsident Bartlet lider af sygdommen MS. Foruden Toby er der på det tidspunkt kun 16 personer, der ved det.

Et andet afsnit som skiller sig ud er “Bartlet for America” fra 3. sæson. Stabschef Leo McGarry skal vidne foran en kongreskomite om præsidentens sygdom og tænker undervejs tilbage på hvordan det hele startede – med en serviet.

De to afsnit “In the shadow of two gunmen part 1 og part 2” giver et glimrende tilbageblik på hvordan eventyret startede.

Endelig så vil jeg fremhæve afsnittet “Slow News Day” fra den aktuelle femte sæson, hvor det på en dag lykkedes Toby at sikre “social security”.

Men hvilket afsnit er efter min subjektive mening det bedste i en perlerække af gode afsnit?

Sæsonafslutningen “Two Cathedrals” fra 2. sæson er det suverænt bedste afsnit af West Wing. Det er der ingen tvivl om. Bartlet råber til Gud på latin, får en opsang af hans afdøde privatsekretær Ms. Landingham, fortæller den amerikanske befolkning om hans sygdom og går regnvåd og beslutsom til tonerne af Dire Straits “Brothers in Arms” ind til det frådende pressekorps og får spørgsmålet “Mr, president. Do you seek reelection?”

Vil du vide mere om West Wing, så findes der et hav af fan-sider på nettet. Bartlet for America er dog min favorit, mens man her kan hente West Wing-temaet som ringetone til mobilen.

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

0 Responses to West Wing

  1. Kasper says:

    Jeg er helt enig. WW er nok den bedste serie i nyere tid!

    Dine vurderinger deler jeg også tildels.

    Men jeg vil tilføje en personlig top-fire over yndlings-figurer i serien. Selvom det nok er lige så svært som at skrive din top-liste.

    Men here we go:

    Nr. 1 er uden tvivl Toby Ziegler, der på eminent vis forstår at gennemskue alle sammenhænge og samtidig er den eneste, der tør sætte Præsidenten på plads og være “uartig” overfor ham.

    Nr. 2 er Leo McGary, der som stabschef er totalt sej. Han sover kun i sin stol, og har totalt kontrol over hele verden. Hans forståelse for sin egen rolle er helt eminent. Han burde være blevet præsident, men havde ikke det, som Bartlett havde. Derfor blev han det aldrig!

    Nr 3 er Josh. Han har så meget styr på The Hill, at det gør ondt. Og samtidig elsker jeg, når han “fucker up”, og får senatorer til at skifte parti etc.

    Nr. 4 er lidt en overraskelse, men her kommer Donna hos mig. Mest fordi folk taler grimt om hende – så måske er det lidt i trods. Men Donna er både sød, charmerende og slet ikke så dum, som hun umiddelbart giver udtryk for. Og så kunne Josh slet ikke være så sej, som han er, hvis ikke han havde hende!

  2. Jokum Mønsted Nielsen says:

    Det er egentlig utroligt at man kan lave kanoner over så mange forskellige ting…

    Jeg er også enig i Præsidentens Mænd er en fantastisk serie.

    Husk at serien skifter sendedag på DR2 fra tirsdag til onsdag.

  3. Andreas says:

    Jeg er enig med dig i at Toby er nummer et. Som du ved så har jeg en svaghed for press secretary C.J. Cregg og placerer derfor hende som nummer to. Hun styrer det pressekorps for vildt og har humor.

    På en delt tredjeplads har jeg Præsident Josiah Bartlet og stabschef Leo McGarry. De tos parløb og gensidige forståelse er hele omdrejningspunktet i serien. Leo er også den eneste som kan sætte præsidenten på plads (foruden selvfølgelig Mrs. Bartlet)

    Jeg vil desuden fremhæve Fitzwallace, Nancy McNally og Ron Butterfield som gode bifigurer, ligesom Amy Gartner også er meget god.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>