Færøske tunnelplaner

På Færøerne går man i øjeblikket og pusler med det, der kan gå hen og blive verdens længste undervandstunnel til biltrafik. En 12 kilometer lang tunnel til en pris af 600 millioner kroner, der skal forbinde hovedøen Streymoy med Sandoy stik mod syd.

Og hvis vi kan distrahere fra den almindelige stereotype opfattelse i Syddanmark af at færingerne bare render rundt på fjeldene og spenderer bloktilskuddet på at bore huller i alle klipperne for at bygge tunneler, så lad os kigge nærmere på de færøske tunneldrømme.

Sandoy-tunnelen er nemlig kun en brik i en helt stribe af færøske tunnel-projekter, som skal være med til at binde det lille nordatlantiske samfund sammen.

Tunneler på de enkelte øer i gennem bjerge, har været kendt på Færøerne i en del år. Det der for alvor startede bølgen af tunneler mellem øerne, var tunnelen fra Streymoy til Vagar, der åbnede 10. december 2002 og gjorde det muligt at køre direkte mellem hovedstaden Thorshavn og lufthavnen på Vagar uden at man skulle sejle.

I år forventes det at den såkaldte Leirvik-tunnel åbner og dermed bliver nordøerne med Færøernes andenstørste by, Klaksvik, forbundet med hovedøerne Streymoy og Eysturoy og 85 % procent af færingerne er således direkte forbundede uden færgefart ind i mellem.

Og næste mål er at forbinde Færøernes sydligste ø, Suduroy, med resten af ø-samfundet. Første etape i det projekt er tunnelen til Sandoy. Suduroy kaldes i dag “Lille Danmark” fordi det ligger så langt mod syd, og sejlturen fra Thorshavn tager op til tre timer. Med tunnelen til Sandoy kan man flytte færgefarten hertil og bringe Suduroy en anelse nærmere resten af ø-samfundet og på sigt er det det erklærede mål også at forbinde Suduroy med en tunnel.

Men hvorfor nu alle de tunneler? Svaret er enkelt. For et samfund som det færøske, som er meget sårbart med hensyn til økonomisk udvikling, er det ekstremt vigtigt at kunne handle og færdes på tværs i samfundet og skabe vækst. I de senere år har Suduroys isolation medført at adskillige fiskefabrikker er lukkede på øen og er rykket nordpå til de andre øer. Med tunnelerne kan man skabe en jævn økonomisk vækst udover øerne i stedet for at den koncentreres omkring Thorshavn.

Og så skal man i øvrigt huske på, at det er langt billigere at lave en tunnel i en klippeundergrund som den færøske end herhjemme.

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

11 Responses to Færøske tunnelplaner

  1. Dan Holt Jensen says:

    Spørgsmålet er jo i det hele taget om det bør være nemt at komme til og frem øen…Skal alle klipper der stikker op af vandet have sin egen tunnel?Når jeg hver anden time skulle køres til og fra min fødegård, som absolut ikke ligger centralt havde mine forældre en sund holdning. “Vi har selv valgt at bosætte os her, så det kræver at vi nok skal køre lidt mere end andre”.Og jeg vil vædde med at de der har valgt at bosætte sig der, har samme tanke.Tror sørme de 600 mio er bedre givet ud til 1400 mennesker i Afrika eller et andet sted. Og at det på lang sigt vil skabe større vækst.Man skal da altid vurdere hvor penge bruges bedst, og min holdning er at det ikke er der…

  2. Dan Holt Jensen says:

    HeyHov stop. For det første er det der tunnelprojekt virkelig dyrt, så hvis det er så vigtigt, må øboerne deroppe selv betale.For det andet – Øresundsbroen! Hvis man ikke tror den på lang sigt vil skabe en stor vækst tror jeg man tager helt fejl.I sammenhæng med en kommende femerne forbindelse, vil Øresundsregionen blive en central region der samler nord med centraleuropa.Idag er et naturligt samlepunkt Hamburg, men med en øresundsbro og en femernbro, vil dette flytte sig. Så jeg tror Øresundsregionen langt fra er begyndt at nyde godt af sin vækst endnu, men er slet ikke i tvivl om at den kommer.

  3. Kasper says:

    Jeg er ikke mod infrastruktur, og tror i høj grad på, at det kan øge væksten i samfund. Men der skal være en mening med det hele. Og det mener jeg altså ikke, at der er i at bygge en tunnel til 600 mio. til en ø med 1.400 indbyggere.Jeg forstår ikke, hvis de færøske skatteydere ikke selv kan se, at ca. ½ mio. kroner pr. indbygger måske er lidt i overkanten for et projekt, som måske – hvis man er heldig – kan stoppe affolkningen af øen.Jeg tvivler på, at det er færgeturen, der betyder, at folk flytter fra en landbrugsø. Det er nok snarere akkurat de samme årsager, som vi kender her i Danmark: Folk flytter fra land til by, fordi der er arbejde at få, og byen har så mange andre fordele, som efterspørges af moderne mennesker.Der er jo heller ingen, der tror, at en ekstra Lillebæltsbro vil stoppe jyderne fra at flytte til København, vel?Den logik, som ligger til grund for din analyse, holder i mine øjne ikke meget længere end til Erasmus Montanus.

  4. Andreas says:

    Inden det hele fortaber sig i en gang koloniherre-arrogance, så tillad mig lige endnu en gang at gøre opmærksom på at Sandoy, hvoril tunnelen skal gå, er en af Færøernes største øer. Projektet kan derfor snildt sammenlignes med Storebælstbroen, Storstrømsbroen eller lignende. Vi kunne naturligvis stadig sejle over Storebælt eller fra Masnedø til Orehoved over Storstrømmen. Men faste forbindelser er nogen gange det der skal til for at binde et samfund sammen.Og det er netop det der er brug for, for at Færøerne kan stå på egne ben.

  5. Kasper says:

    Jeg synes nu nok, at det er ganske fornuftigt at se på en analyse af omkostningerne, når man påtænker at foretage så store investeringer.Jeg ville ønske, at man gjorde det oftere, når man planlagde større byggerier, fx veje og broer – også i Danmark.Øresundsbron er jo netop anlagt og finansieret ud fra en betragtning om, at den rent faktisk kan tjene sig selv ind over en investeringshorisont på – så vidt jeg husker – ca. 30-40 år. Det samme med Storebæltsbroen.Så vidt jeg har hørt om Sanøy-tunnelen, så har man ikke planer om at lade den finansiere af brugerbetaling. Ganske enkelt, fordi det slet ikke kan lade sig gøre.Hvis det er filantropi og et ønske om, at nogle mennesker skal have det godt og få det lidt bedre på en ø i Nordatlanten, så bør man sige det. Og ikke foregøjle folk, at det er en fornuftig investering.Og der er altså mange ø-samfund i verden – også i Danmark – som lever fint uden tunneler og broer, men som klarer sig med færger. Hvorfor kan man ikke det på Færøerne, når man kan på fx Samsø, Fanø eller Ærø?

  6. Andreas says:

    Det er en meget firkantet måde at gøre det op, som jeg slet ikke er enig med dig i kan bruges. Det handler ikke kun om de 1400 mennesker på Sandoy, men om hele det færøske samfund. I år kommer tunnelen, der forbinder Nordøerne med hovedøerne og øger bevægeligheden kraftigt. Men hvorfor skal Sandoy og især Suduroy være isolerede fra denne udvikling? Det skal de naturligvis ikke!Har du i øvrigt prøvet at lave samme regnestykke med Øresundsbroen? Har den medført større vækst i regionen ud over at vi i endnu større grad de herrens svenskere rendende i København?

  7. Kasper says:

    Så har jeg sørme fundet lidt flere infos:“Sandoy har et areal på 112 km² og cirka 1.400 indbyggere. Øen betragtes som en relativ frugtbar ø med stort opdyrket areal.”600 mio. fordelt på 1.400 indbyggere giver kr. 428.571 pr. indbygger!Mit regnestykke fra før viser således, at hver eneste indbygger (fra baby til pensionist) hvert år de næste 30 år skal bibringe ekstra kr. 14.285 ALENE pga. de forbedringer, tunnelen vil medføre.Det er sgu svært at argumentere for, at det kan lade sig gøre, med mindre man får NASA til at ansatte samtlige øens beboere eller noget i den retning.

  8. Andreas says:

    Som svar på Hyllesteds betragtninger, der leder tankerne hen på en statslig embedsmand fra hovedstaden, der ikke har det fjerneste begreb om hvordan der ser ud ude i virkeligheden, så kan jeg sige at vejret ret ofte forhindrer færgedrift mellem Thorshavn og Suduroy. Og som sagt er det ikke bare en lille 45-minutters tur som til Samsø, men tre timer i Atlanterhavet.Og analysen af omkostningerne i forhold til gavnen for samfundet er foretaget. Det er netop den der, i stil med analysen bag Øresundsbron, lyder på at det vil være til gavn for væksten i samfundet at øerne bliver bundet tættere sammen.I dag er der stort set intet erhvervsliv på Suduroy, fordi det er så svært at komme til og fra.

  9. Kasper says:

    Selvom det umiddelbart lyder billigt med 600 mio., så er det nu en del tusinde kroner pr. indbygger på den der lille ø.Ofte har sådanne projekter i mine øjne alt andet en proportioner med sig.Hvis man skal investere 600 mio. kr. i et projekt, så skal de så at sige tjenes hjem igen pga. investeringen. Det betyder, at tunnelen skal føre til, at befolkingen på Sandoy skal blive så produktive, at de over fx 30-40 år (meget langt sigt) kan forventes at øge deres produktivitet så meget, at de 600 mio. tjenes hjem igen.Uden at vide, hvor mange mennesker der præcist bor på Sandoy, så har jeg min tvivl. Især på baggrund af, at produktiviteten på Færøerne ikke just er særligt høj i forvejen, og det ikke er innovation, der præger det færøske erhvervsliv. Desværre.

  10. Elis says:

    Mange danskere tror det er dyrt, da de ser kun 690 millioner og 50.000 mennesker tilsammen. Den model for trafikken har været på den lave ende i de to andre tunneler, hvor den faktiske trafik har vist sig at være mere end dobbelt så stor. Og ja, der er brugerbetaling på alle de undersøiske tunneler. Faktisk har de tjent så mange penge at de har en egenkapital på omkring 200 millioner kroner hver (de er aktieselskaber). De penge som lagtinget giver til tunnelerne er et lån, ikke en gave.

    Kasper siger at det er “fornuftigt at se på en analyse af omkostningerne” – der er også lavet en meget gennemførlig analyse af omkostningerne. Den er tilgængelig til det offentlige, hvis man vil se den. Det er ikke meningen at den skal betales tilbage på 1 år. De andre var sat til at blive tilbagebetalt på 30 år at starte med, men er nu sat ned til ca. 14 år, fordi de har tjent så mange penge.

    Det med at flytte alle til Thorshavn viser bare hvor lidt Danskere ved om færøske forhold. Det er ikke meningen at alle skal bo der, da det for det første er meget dyrt at bo der, fordi der mangler boliger på grund at stor indflytning i forvejen, og der er få der har råd til at købe/bygge et hus i Thorshavn. Huse kommer let op på 2,5 millioner i Thorshavn, selv om husene ikke er værd den pris.

    Og jeg ville tro at det er en god investering at få de 1500 mennesker i Sandoy og de 5000 mennesker i Suðuroy at arbejde. Der er i øjeblikket over 50% der er uden et arbejde der, og de skal alle have bistand, som også er dyrt.

    Meningen er at det skal være ligegyldigt hvor man bor for at have et arbejde, eller have en succesrig virksomhed.

    Jeg synes det er en god investering, efter som alle tunnelerne er drevet som én privat virksomhed, som allerede har et overskud fra de to andre tunneler. Meningen er at hvis den her har et underskud, så skal penge fra de to andre tunneler dække underskuddet.

    Til jer Danskere som er bange for at Færøerne suger penge ud af jeres statskasse – bare rolig, i har at overskud af Færøerne, selv om I betaler bloktilskuddet. Færøerne importerer varer for over 1,5 milliard om året fra Danmark (I overskud – det som vi eksporterer til Danmark er trukket fra), og I fik penge (eller rabat) for at NATO fik love at have en station der. Dog vil Danmark ikke give ud hvor mange penge eller procent I fik rabat for den, fordi folketinget har afvist at give ud dokumenter om det til lagtinget på Færøerne, selv om de har bedt om det 3 gange. Og I har fået penge til nogle få år siden for at fly fik lov at bruge det Færøske luftrum. :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>