Rapport fra Eilat

I får lige en hurtig rapport her fra badebyen Eilat i det sydlige Israel ud til Rødehavet, hvor jeg, som skrevet i det forrige indlæg, opholder mig indtil i morgen.

Med en temperatur i skyggen på 35 grader og 45-50 i solen er det ikke det værste sted i verden. Desværre sætter jeg allerede i morgen tidlig kursen hjem over via Tel Aviv og Zurich. Jeg ankom her til mandag aften, så det er ikke længe (38 timer) jeg får i Eilat og Israel (49 timer), men det er nok for den opmærksomme reporter til at jeg kan danne mig et umiddelbart indtryk.

Som almindelig tv-seer undrer man sig altid lidt, når den udsendte tv-reporter (til et valg i et fremmed land eller lignende) bliver spurgt hvad den almindelige franskmand, litauer, sydafrikaner eller hvor det nu er tænker. Hvordan kan journalisten vide det? Jo, ved at snakke med journalistens tro væbner over alt på jord – taxachaufføren. Indbegrebet af folkestemningen.

For mit eget vedkommende så mødte jeg mr. cabdriver i taxaen fra den ene Tel Aviv-lufthavn (Ben Gurion – den store internationale) til den anden (Sde Dov – en lille snoldet indenrigslufthavn på stranden downtown Tel Aviv, og som rejsebureauet i Danmark aldrig havde hørt om eller havde info på).

Han var en flink ung mand, som oprindeligt kom fra Georgien. Og han var glad for at vise mig den almindelige side af Tel Aviv (uden busbomber og kaos) og så havde han en fin hvid Mercedes, hvis lige ikke er set i København.

Selv om Sde Dov er en lille lufthavn, så går de stadig op i sikkerhed. Selve lufthavnsterminalen var indhegnet og jeg skulle ud af taxaen for at vise mit pas og svare på spørgsmål inden vi kunne køre ind. Inden for i terminalen blev jeg udsat for et to timer langt krydsforhør samt en grundig kontrol af alt i mine tasker. Lidt ubehageligt, men desværre også nødvendigt i Israel. 10 minutter før flyet skulle lette var jeg endelig færdig med kontrollen.

Jeg ankom til Eilat mandag aften (historierne og vurderingerne af flyselskaber, lufthavne og rejsen som helhed får I når jeg er tilbage i Danmark). Som sagt en lækker badeby ned til Rødehavet, fyldt med kæmpehoteller, ja der er faktisk ikke andet.


Kilde: CIA

Hvis man kigger på et kort over Israel, så vil man se at landet går ned i en spids. For enden af den spids ligger Eilat. Der er kun 11 kilometer mellem grænsen til Jordan og grænsen til Egypten. Og selv uden at være israeler kan man godt føle sig lidt som en lus mellem to negle. Eilat ligger helt nede ved vandet, mens der på begge sider er bjerge. Fra mit hotelværelse kan jeg se til Jordan. Der er vel højest 2000 meter.

Ligesom i Danmark er der sikkerhedsvagter ved indgangen til hotellet. Forskellen er bare, at her er de bevæbnede og på en restaurant er der ikke nogen, der studser over at fire soldater har deres maskinpistoler liggende på gulvet.

I eftermiddags var vi journalister på en tre timer lang jeep-safari i ørkenen nord for Eilat. Det var vildt fedt og det kommer der nok mere om når jeg kommer hjem og får mine billeder fra mit nye kamera ind på computeren.

Det var alt for nu.

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>