Olaj-dag

I dag, den 29. juli, er det Olaj-dag. Og hvad er det så for en fisk vil den nysgerrige elev sikkert spørge. Jo, det er såmænd Færøernes Nationaldag. Og har man ikke mulighed for at deltage i festlighederne oppe på øerne, så er der råd for det. For i det særlige nordiske kulturhus på Nordatlantens Brygge fejrer herboende færinger dagen med blandt andet kaproning i Christianshavns Kanal, kædedans og musik. Læs mere på AOK.

Når vi nu er ved de stormombruste øer, så har H.M. Dronningens tale i forbindelse med hendes seneste besøg på øerne i juni vakt en del ballade. Som omtalt her på webloggen så var det en meget politisk ladet tale, hvor Dronningen støttede den samordningsaftale som Danmark og Færøerne har indgået. Jeg har i øvrigt fået talen tilsendt efter en meget høflig email-udvekling med Kongehuset. Ikke i elektronisk form men på A5-ark lige til at holde…
Den færøske løsrivelsespolitiker Högni Hoydal er efterfølgende gået helt i selvsving og har som medlem af det danske folketing afkrævet statsministeren svar på om Rigsombudsmanden på Færøerne eller embedsmænd i statsministeriet har medvirket til at skrive talen. Det der ophidser den gode Hoydal er at aftalen skabte stor debat på øerne. Statsministeren har svaret at Rigsombudsmanden og embedsmændene har medvirket som det er kutyme ved den slags taler, men vil ikke uddybe omfanget af hjælpen.

I øvrigt så har de svenske konkurrencemyndigheder hen over sommeren heldigvis afvist den fuldstændig hovedrystende anmeldelse af SAS’ Eurobonus-program for at være konkurrenceforvridende, som Sterling og dets svenske lavpris-partner in crime, FlyNordic, stod bag (og som har været omtalt her på webloggen tidligere).

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

0 Responses to Olaj-dag

  1. Lasse Ryberg says:

    Jeg har intet særligt mod Færøerne. Men jeg må dog spørge: er kædedans ikke nært beslægtet med gøgl?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>