Tyskerne kommer

Lufthansas topchef Wolfgang Mayhüber har fortalt sine aktionærer, at selskabet har lavet en aftale med det britiske luftfartsselskab bmi’s hovedaktionær Sir Michael Bishop om at tyskerne kan overtage selskabet. I dag har Bishop 50 pct. + en aktie, LH har 30 % minus en aktie og SAS har de sidste 20. Dermed blæser Lufthansa for alvor til kamp mellem de tre store europæiske luftfartskæmper, AF/KLM, Lufthansa og British Airways. Bmi er interessant pga af deres mange attraktive slots (landingstilladelser) på London Heathrow. Bmi under tyske vinger vil med den nye Open Skies-aftale for alvor kunne sætte briterne under pres.

Det er dog ikke det eneste tyskerne går og pønser på. I hvert fald ikke hvis man også skal tro rygtebørsen. Således citerer en tysk erhvervsavis anonyme kilder for at LH også har set sig lun på belgiske Brussels Airlines (fusionen af Sabena-efterfølgeren SN Brussels og Virgin Express). Et interessant “move”, der for alvor vil signalere at LH er parat til kamp og tager en eventuel Air France/KLM-overtagelse af Alitalia (som Berlusconi dog nu truer med at nationalisere og ligge ind under de italienske jernbaner, mens han fnyser hånligt af EU-protesterne mod det netop bevilgede statstilskud) alvorligt.

Hvis Iberia også går til en af de tre store, med BA som den mest oplagte, vil vi på ret kort tid have fået et ret kompakt (vest-)europæisk luftfartsmarked med meget få fullservice spillere plus en håndfuld lavprisselskaber.

Og hvor står SAS i alt det her? Ja, indtil videre er de med de dårlige regnskaber og et stadigt behov for oprydning sat lidt uden for det gode selskab. Man kan ikke lade være med at hæfte sig ved at Lufthansa ejer efterkommeren efter Swissair, Swiss, og nu tilsyneladende er lun på Sabena-efterkommeren Brussels Airlines. Så måske kommer Lufthansa først på banen efter en SAS-konkurs, når der af den grund for alvor er ryddet op og rationaliseret og gafler efterkommeren Nordic Wings. Swissair og Sabena gik som bekendt begge rabundus i månederne efter 11. september 2001.

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>