Gade: Kampfly-beslutning udskudt igen (ja, det er ikke lyv)

Tro det eller lade være. Søren Gade siger nu at en kampfly-beslutning nok først kommer næste år. Til Jyllands-Posten siger han i dag:

“»Jeg ville gerne have haft en politisk aftale denne sommer, men den måtte vi udskyde, og nu tyder det på, at vi først får en aftale engang i det nye år. Det vigtigste er, at vi træffer den rigtige beslutning, og så må jeg leve med, at tidsfristen skrider. Jeg vil meget nødig være den, som traf den forkerte beslutning om kampfly,« siger Søren Gade.”

Nu stopper festen simpelthen!! Jeg gider ikke vente mere. Giv mig så alle de fede rapporter om de tre fly og få truffet en beslutning, så vi kan komme videre!!

Og med det ude af kroppen :-) kan vi gå videre og se på hvad pokker det er Gade har gang i med endnu en udskydelse. I artiklen står der også:

“Forsvaret og flere ministerier analyserer for øjeblikket konsekvenserne af at flyve videre med F-16 i en årrække.

»Arbejdspræmissen har ændret sig, efter at muligheden for at levetidsforlænge flyene er dukket op. Vi ser nu på muligheden for at udskyde købet fra 2016 til 2018 eller 2020,« siger ministeren.”

Muligheden for levetidsforlængelse er dukket op? Mig bekendt har den hele tiden været der. Men ministeren skal naturligvis finde på en eller anden forklaring på hvorfor typevalget nu igen udskydes. At udskyde et køb og evt. levetidsforlænge er et interessant alternativ, men det er ikke noget nyt, som det kræver ekstra tid at se på.

Den sande forklaring på udskydelsen er nok nærmere at klimaet i forsvarsforligskredsen ikke just er det bedste efter at S og SF for få uger siden forlangte ministerens afgang.

Men bliver det overhovedet Gade, der skal forhandle typevalget hjem næste år? Hvis man skal tro Berlingske Tidende i dag, så er der stor sandsynlighed for at Connie Hedegaard bliver ny dansk EU-kommissær og alle (de kloge) kommentatorer har hele tiden peget på at Løkke nok ville tage en større ministerrokade efter klimatopmødet.
Gade ville have godt af at få mulighed for at vise at han dur til andet end krudt og kugler. Indtil for en måned siden var han jo en meget driftsikker og næsten uplettet minister med stor folkelig popularitet. Men hvem pokker skulle så være forsvarsminister?

This entry was posted in Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly and tagged , , . Bookmark the permalink.

0 Responses to Gade: Kampfly-beslutning udskudt igen (ja, det er ikke lyv)

  1. Anonymous says:

    Jeg tror stadigvæk på at den egentlige årsag er økonomi.

    Det er meldt ud, at forsvaret først i 2010 vil have en ideen om hvilke materiel anskaffelser / behov der militært set bør være i næste forligsperiode. Derefter skal S/SF være enige med gamle partier de forkellige prioriteringer og anskaffelser.

    Jeg gætter derfor på (men jeg ved det ikke) at øvelsen gå ud på at skubbe kontrakt underskrivelsen fra 2012 til 2016 så udbetalingen kan findes i et nyt forlig og ikke i dette.

    Med et saks fra ing.dk “Hvis politikerne ender med at udskyde beslutningen om typevalget, vil det være en snusfornuftig beslutning. At udskyde købet øger klart muligheden for at sikre, at det er det rigtige fly, vi køber, fordi vi ved mere om flyene, jo længere tid der går,« siger Peter Viggo Jakobsen”

    Jeg er delvist enig. Om 4 år ved vi ikke så meget mere om flyene som fly. At JSF er den fornuftige løsning med en levetid mod 2050 ved vi godt nu. Men vi ved meget om det praktiske og om økonomien.

    Vi ved om Gripen NG er død eller levende. Vi ved at Super Hornet har 4 gode år mindre i sig, hvis den ikke er udgået af produktion. Og vi ved meget mere om hvad JSF koster.

    Og forsvaret og politikerne kan derfor vente med at erkende at vi ikke har råd. Og det er måske en fordel for industrien.

    Cphmoose

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>