Forsvarsforlig: Færre kampfly og nye helikoptere

Opdatering 25/6: En kvik læser har gjort mig opmærksom på at forliget taler om 30 AKTIVE fly. Altså ikke samlet antal fly. I dag har man 60 fly i alt. Så med lidt færre ekstra fly end i dag, ender vi på cirka 40 nye fly, der skal indkøbes.

(20:46) Som forventet blev et nyt fem-årigt forsvarsforlig indgået her til aften. Og mens de overfladiske substans-resistente medier med mere fokus på form end indhold har travlt med at analysere SF’s deltagelse i forliget, så lad os andre kigge på de brudstykker, der løbende kommer frem.

Antallet af aktive F-16 fly reduceres til 30 og vi vil fremover kun sende 4 på højt og fire på lavt beredskab til int. missioner mod otte og otte. Da man ikke vil købe flere nye kmapfly end det antal gamle fly de afløser, så skal der altså også kun købes 30 nye fly af typen Gripen, Super Hornet eller Lightning II (tilnavnet til JSF). Det kommer ikke som den store overraskelse, da det var hvad Brøndum på Berlingske skrev allerede i går.

Men kampfly er ikke det eneste flyvende isenkræm, som forsvaret skal have. I den seneste Ritzau fra kl. 20:38 står der nemlig:

“Til gengæld skal der købes nye og moderne helikoptere til søværnet, så alle flådens store skibe bliver udrustet til at jagte pirater i Adenbugten og varetage opgaver ved Grønland og Færøerne.”

Og den havde vi jo godt lidt lugtet. De fede og racerbilshurtige Lynx’er er omkring 28 år gamle og annoncer for blandt andet Sikorsky’s Sea Hawks i FLYV har givet et hint om en ny konkurrence. Skal nok være der, men først efter et lille hvil med indlæg der ikke handler om flyvende militærmateriel.

Opdatering: Kunne ikke lade være med at surfe lidt rundt for at danne mig et overblik over mulige helikopter-kandidater. Fandt denne meget pædagogiske oversigt.

Opdatering 2: Den nye version af Lynx’en, Super Lynx, må umiddelbart siges at være favoritten. Vi kender den og briterne har den. Personligt har jeg dog en svaghed for Seahawk’en. Navnet og slægtskabet til Black Hawk’en (We have Black Hawk down!! – fed film) sender den i top på min hitliste. Men det er en heavy chopper sammenlignet med den lille Lynx.

Opdatering 3: En interessant – og måske mere realistisk – udfordrer til Lynx’en er NH-90′eren, som var med i konkurrencen i 2001 om blive vores nye redningshelikopter. Her blev den dømt ude fordi den var for lille til især Taktisk Troppe Transport, som vi også skulle have brugt de EH-101′ere vi købte til. Argumentet var faktisk at den var bygget til at operere fra skibe og derfor var der eksempelvis ikke fuld ståhøjde i kabinen. I 2001 trådte Danmark ud af det fælles nordiske helikopterudbud og valgte EH-101, mens Norge, Sverige og Finland valgte NH-90′eren:

“In September 2001, the NH90 was chosen as the common helicopter for the Nordic standard helicopter programme, for the navies of Norway, Sweden and Finland. Sweden has ordered 18 (13 TTT, five NFH), Finland 20 TTH and Norway 14 NFH (six for ASW and six for the coastguard). The first, a transport variant (called Hkp 14 in Swedish service), was delivered to Sweden in June 2007. Sweden is the first customer for the high-cabin version (HCV), which has a cabin height of 1.82m compared to 1.58m for the standard version. Deliveries to Finland began in March 2008.”

Foruden de andre nordiske lande, så har også tyskerne, hollænderne, belgierne, franskmændene, italienerne, spanierne og portugiserne bestilt NH-90′eren. Den kommer faktisk i en “Nato Frigat Helicopter”-version til brug på Nato-landes fregatter.

Lynx og NH-90′eren vil højest sandsynligt være to af deltagerne i den kommende konkurrence.

Opdatering 4: Her er så forligsteksten til det netop indgåede forsvarsforlig, hvor man på side 29 kan læse hvad vi i virkeligheden allerede vidste om anskaffelsesprocessen for de nye kampfly.

This entry was posted in Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly and tagged , , . Bookmark the permalink.

0 Responses to Forsvarsforlig: Færre kampfly og nye helikoptere

  1. Anonymous says:

    Så må vi jo vente og se om 30 F16 fly er et politisk valg eller et antal der faktisk giver mening.

    4 fly til int. udsendelse er vel lige nok til at beskytte luftrummet over Island eller Baltikum og så tilpas lidt at man aldrig vil blive inviteret til Afghanistan eller andre steder hvor de skal bombes.

    Spørgsmålet er nu om kun 4 fly til udsendelse ikke er lig med at vi politisk har opgivet at deltage i første nat / first strike og derfor ikke behøver JSF, men fint kan klare os med F18.

    Når du engang kommer til maritime helikopter så er mit bud Seahawk – formodentlig i S udgaven. Det haster med nye helikoptere.

    NH90 er en skandale, der objektivt får EH-101 til at ligne et rigtigt godt køb. Og UK overvejer stadig hvad de skal med Future Lynx.

    Cphmoose

  2. Anonymous says:

    Lad os udsætte typevalget til vi ved hvad kandidaterne kan. Det ved vi først omkring 2011-12.
    Det vil være meget uklogt, at gøre det før.

    RØR
    anker@ankersteen.dk

  3. Juul says:

    6 fly til Kosovo, 6 til Afganistan og pt. 5 i Baltikum. Det er ikke for at forklejne den enkel pilot eller andet personel, de har gjort det godt – men det er IMO helt ude i hampen hvis det pimære argumentet for JSF er en mulighed for fremtidig deltagelse i første bølge.

    Jeg syntes spørgsmålet må være om et symbolske bidrag i denne størrelse, står mål med en kæmpe investering som JSF. Det mener jeg ikke.

    Iforbindelse med territorial håndhævelse tror jeg ikke det gør nogen forskel på en krænkelse udfald, om vi møder op i en JSF eller et F-16 eller om vi har 60 eller 30 fly i hangaren.

    Vi kunne få mere value for pengene andre steder.

  4. Anonymous says:

    Her blev den dømt ude fordi den var for lille til især Taktisk Troppe Transport, som vi også skulle have brugt de EH-101′ere vi købte til. Argumentet var faktisk at den var bygget til at operere fra skibe og derfor var der eksempelvis ikke fuld ståhøjde i kabinen.

    Det skriver du Anders. Det er bare ikke korrekt. Årsagen var den faktisk ikke kunne “laste noget”. Hvis den med fuld brændstof om bord tog af fra f.eks. Værløse for aty rede 8 skibbrudne i Øresund, så kunne den ikke, da den så ville blive for tung inden den havde fået brugt noget mere brændstof. Derudover var der et ikke for godt udsyn, og hvis den skulle kunne flyve langt skulle den have udvendigt brændstof, Når den så f.eks. skulle have en båre om bord, så kunne det ikke lade sig gøre uden man først smed en udvendig tank. Sådan kunne jeg blive ved. Jeg var ansvarlig for det operative i den forbindelse.

    Anker Steen Sørensen (flyvernavn RØR)
    anker@ankersteen.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>