Dansk Luftfart: Nu er det nok med alt det sikkerhedshysteri

Brancheorganisationen Dansk Luftfart siger nu højt det, som vi er mange der har tænkt, når vi har stået med bælte og sko i hænderne i security-køer i lufthavnene. Er det efterhånden ikke lige i overkanten? Passagerernes tryghed skal fortsat gå frem for alt, men der skal også være fornuft i tingene, lyder det fra Dansk Luftfart – en brancheorganisation, der blev stiftet i maj i år (helt uden at Danmarks førende luftfartsblogger opdagede det (pinligt)) og som tæller en meget bred vifte af aktørerne i højere danske luftlag. Hvis man kigger på medlemslisten er det kun lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg, Karup og på Bornholm, der springer i øjnene som manglende på medlemslisten, samt charterselskabet Jettime og de nordatlantiske selskaber Atlantic Airways og Air Greenland.

Det var da også på tide, at nogen råber op og stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i al den sikkerhedsvirak. For nytter det noget at jeg smider bæltet og skoene, får min computer gennemlyst og kun medbringer en meget lille sjat hårshampoo? Tjaaaa…. Siden 11. september 2001 er antallet af flykapringer i den vestlige verden faldet markant og folk med bomber i skoene er da også blevet pacificeret. Men det er altså ni år siden at den såkaldte “shoe bomber” blev fanget og det var ikke i sikkerhedskontrollen men oppe i et fly. Det er ham, der er skyld i at vi i dag binder snørebånd op i et væk i køerne i lufthavnene verden over.

Næste trin på den stadigt højere sikkerhedsstige er kropsscannerne, som tilsyneladende også har fundet vej til Københavns Lufthavne. Jeg kan ikke finde noget på lufthavnens hjemmeside, men kun denne artikel fra september 2010 om at de skulle være på vej i oktober (Jeg spørger lige pressechefen i lufthavnen, red.). På rejseliv.dk kan man i øvrigt læse hvordan man snyder scanneren.

Men hvad mener I, kære læsere? Er det for meget eller er det et nødvendigt onde? Og hvor går grænsen? Ved kropsscanneren eller….?

This entry was posted in Alle indlæg, Civil luftfart and tagged , , . Bookmark the permalink.

One Response to Dansk Luftfart: Nu er det nok med alt det sikkerhedshysteri

  1. Og pressechefen svarer fluks! :-)

    Det er en prototype fra Smiths Detection, vi skal teste, og vi venter fortsat på en softwareopdatering, der skal få maskinen til at virke 100 procent efter hensigten. Sidste melding jeg har fået, er at vi får opdateringen straks i det nye år, og at vi så kan sætte testen i værk.

    Testperioden bliver i øvrigt på 3-6 måneder, og det bliver naturligvis frivilligt, om man vil gå igennem scanneren i testperioden. Hvis man ikke vil, bliver man i stedet tjekket på normal vis.

    Søren Hedegaard Nielsen
    Pressechef, Københavns Lufthavn

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>