WTO: Massiv statsstøtte til Airbus har skævvredet markedet

Airbus havde ikke formået at udvikle nye flytyper og få den markedsposition selskabet har i dag, hvis ikke det havde været for de 120 mia. kroner, som selskabet gennem alle 40 år har fået i ulovlig statsstøtte. Det konkluderer WTO i en uhyre skarp afgørelse, der kommer netop som Airbus er ved at forberede lignende arrangementer til at finansiere udviklingen af deres kommende Airbus A350’er, der skal udfordre Boeings 777 og 787’er maskiner.

Samtidig kommer kendelsen kort før omkampen i spillet om det kontroversielle tankfly-projekt, hvor Boeing og Airbus også duellerer. Så rigtig dårlig timing for Airbus. Her overvejer man at anke afgørelsen, og gør samtidig opmærksom på, at WTO i juli forventes at komme med en lignende afgørelse mod Boeing. Det ændrer dog ikke ved WTO’s meget klare konklusioner omkring den statsstøtte, som gennem alle årene har været en kontroversiel del af Airbus-eventyret.

Airbus-flyene bliver som bekendt bygget i Spanien, England, Tyskland og Frankrig – med hovedvægten af produktion og “final assembly” i de to sidstnævnte lande.

Den massive støtte fra de fire lande har generelt afsporet konkurrencen på passagerflymarkedet og skadet Boeing i kraft af mindre salg og mindre produktion. Især i årene 2001 – 2006 gik det hårdt ud over Boeings salg, skriver WTO, der peger på Airbusordrer fra ti specifikke selskaber: Emirates, Qantas, Singapore Airlines, EasyJet, Air Berlin, Air Asia, Iberia, South African Airways, Thai Airways International og Czech Airlines. Desuden har det været med til at skabe et duopol af Airbus og Boeing, mens andre spillere som Fokker og McDonnell Douglas har måttet dreje nøglen om eller lade sig fusionere.

“Even in the unlikely event that Airbus would have been able to enter the (large jet) market as a non-subsidized competitor, we are confident that it would not have achieved the market presence it did,” står der i rapporten og det vill have været “much different, and we believe a much weaker, (large jet) manufacturer” og den amerikanske flyindustri “would have had a larger market share.”

WTO’s klare udmeldinger får dog ikke Airbus til at stoppe arbejdet med at sikre statslig opstartsstøtte til det kommende Airbus A350’er-program. Man er således tæt på at kunne lukke aftalerne om de lån, som Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien principielt allerede har sagt ja til at yde.

Hvis vi lige til sidst vender tilbage til nutidens duopol, så er det naturligvis for flyselskaberne at have to producenter at kunne spille ud mod hinanden end hvis der kun var Boeing. Men omvendt havde et selskab som McDonnell Douglas måske fortsat eksisteret den dag i dag, og flyselskaberne havde også haft MD-11’erne og nye versioner af MD-80’er-familien at vælge i mellem. MD-11’eren var en moderniseret efterfølger til klassikeren DC-10’eren, som SAS blandt andet var en flittig bruger af. McDonnell Douglas havde desuden planer om en dobbeltdækker ved navn MD-12, men måtte se Airbus(!) komme først med deres A-380, mens McDonnell Douglas blev en del af Boeing-koncernen.

Læs WTO’s konklusioner og anbefalinger her.

Læs hele WTO-rapporten her.

Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til WTO: Massiv statsstøtte til Airbus har skævvredet markedet

  1. tlj skriver:

    ja, ja, – men det der Boeing har da vist også fået en hel del direkte såvel som indirekte statsstøtte…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *