Dansk Luftfart del 2 – De Nordatlantiske

Bare rolig, jeg strejker ikke – som en af de få. Så efter de virtuelle klapsalver har lagt sig oven på afsnit 1 fortsætter her trilogien om de danske luftfartsselskaber. I dag er vi kommet til de nordatlantiske selskaber. God fornøjelse.

—————–


Atlantic Airways
På de stormombruste klippeøer i Nordatlanten har færøske Atlantic Airways med stor flid opbygget noget nær et luftfartsimperium, hvor man vækstede omsætningen med 68 procent fra 2004 til 2005. Ikke mindre end fire fly af typerne Bae 146 og RJ-100 opererer det lille selskab til og fra Færøernes eneste lufthavn Vagar. København, Billund, Oslo, London, Reykjavik, Stavanger, Aberdeen og i sommermånederne Aalborg er blot nogle af de destinationer det offentligt ejede selskaber beflyver samtidig med at man flyver helikopterflyvning indenrigs mellem de 18 øer.

Nøgletal:
Omsætning: 380 mio. kr. (2005)
Resultat: 20,7 mio. kr.
Passagerer: ikke oplyst
Medarbejdere: 160

Styrker:
Solidt forankret i befolkningen og stor erfaring i at beflyve den vanskelige lufthavn. Har monopol på alle ruter undtagen den til København.

Svagheder:
Ikke de store muligheder for nye ruter ud af Færøerne. Næsten alle de ruter der er rentable beflyver selskabet i dag. Hæmmet af en kort landingsbane (1250 meter), der betyder at selskabet kun kan benytte specielle fly.

Muligheder:
Når landingsbanen i Vagar inden længe forlænges med 300 meter åbnes der op for at Atlantic Airways kan bruge større fly, der dels kan tage flere passagerer og flyve længere. Airbus har været på besøg med to Airbus A319’ere. Det kan på sigt betyde større kapacitet på de eksisterende ruter samt ruter til destinationer længere væk, da større fly som A319’eren også har længere rækkevidde.

Trusler:
At udfordreren FaroeJet får fodfæste og begynder at presse prisen på andre ruter end Vagar – København, som det er tilfældet i dag. Alle andre ruter flyver Atlantic alene på. Hvis andre selskaber, eksempelvis SAS, skulle flyve på Færøerne, ville det kræve fly de ikke har i deres flåde. Og det er passagergrundlaget ikke stort nok til.

—————-


FaroeJet
Nystartet selskab, der med en enkel maskine forsøger at give Atlantic Airways konkurrence på ruten mellem Færøerne og København efter at Maersk Air trak sig fra den vigtige forbindelsesvej. Skriverier antydede for et par måneder siden at selskabet var på randen af kollaps.

Styrker:
Udfordreren, der kan vinde passagerer ved at presse prisen ned.

Svagheder:
Samme rute og samme type maskine som konkurrenten. Har kun et parameter at slå på – prisen.

Muligheder:
Flere afgange og nye ruter. Etablere sig som lavprisalternativet til Atlantic Airways.

Svagheder:
Økonomisk sårbar. Oppe i mod en veletableret, stærk konkurrent.

——————


Air Greenland
Det tidligere Grønlandsfly, der er ejet af Hjemmestyret, SAS og Den Danske Stat i fællesskab (henholdsvis 37,5 procent, 37,5 procent og 25 procent). Står for indenrigsflyvningen på Grønland med såvel fastvingede fly som helikoptere. Opererer blandt andet canadiske STOL-fly (short take-off and landing) af typen Dash-7 (billedet ovenover) og Twin Otter (allernederste billede) samt en 24-personers civiludgave af Sikorsky S-61 helikopteren (billedet umiddelbart nedenunder teksten), som herhjemme har tjent som redningshelikopter i mere end 40 år. Desuden forbinder selskabet øen med Danmark via ruter fra Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord) og Narsarsuaq med en enkel Airbus A330 og en Boeing 757’er. Endelig har selskabet planer om at åbne en rute vestpå til Baltimore i USA i foråret 2007. Foruden passagerflyvning foretager Air Greenland også redningsflyvninger, is-rekognoscering og charterflyvninger. Har netop købt det lille selskab Air Alpha Greenland, der blandt andet tog sig af charterflyvninger med helikopter.

Nøgletal:
Omsætning: 870 mio. kr. (2005)
Resultat: 67,8 mio. kr.
Passagerer: 343.000
Medarbejdere: 569

Styrker:
Grønlands eneste ruteselskab og ene om at flyve til og fra Danmark.

Svagheder:
Indenrigsflyvningen er en meget omkostningstung operation.

Muligheder:
Der tales meget om at udvide lufthavnen i Nuuk til at kunne tage fly fra Europa. Det ville kunne give Air Greenland mulighed for at blive frontkæmperen i et massivt turistboom med ruter til flere Nordeuropæiske byer i stil med Atlantic Airways. Det fordyrende led i en flyrejse til Grønland i dag er nemlig flyvningen fra atlantlufthavnen Kangerlussuaq til hovedstaden Nuuk. Og så er det spændende at se hvor stort potentiale der er i den planlagte rute til USA.

Trusler:
Massiv konkurrence på prisen mellem Danmark og Grønland fra et andet selskab. Umiddelbart er der ingen oplagte kandidater, men hvis et privatiseret SAS sælger sin ejerandel kunne det være en mulighed. Eller hvis Atlantic Airways øjner en mulighed for.


——————

Dette var andet afsnit i trilogien om de danske luftfartsselskaber. Første afsnit om de jyske selskaber blev publiceret mandag og det sidste afsnit om de store selskaber og de der var engang kommer inden så længe…

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

0 Responses to Dansk Luftfart del 2 – De Nordatlantiske

  1. t.steno says:

    Du savner spørgsmål. Hvilken bil kører redaktøren i?Og hvad er overvejelserne bag valget?

  2. Kalle says:

    Nu læste jeg lige på jp.dk, at Iceland Air muligvis bliver sat til salg og at SAS er en mulig køber!Er det overhovedet realistisk, når man ser på SAS’ økonomiske situation?

  3. t.steno says:

    Rart at vide, at du aldrig vil blive Proud of a Jap!

  4. Andreas says:

    Faroejet gik i weekenden konkurs.

  5. Andreas says:

    Nej, det er det ikke. Som du selv påpeger så er selskabet i stor pengemangel. Og de slanter man kan skrabe sammen skal først og fremmest bruges til at købe nye fly.Som det fremgår af denne artikel afviser SAS også selv rygterne:http://borsen.dk/650.96087

  6. Andreas says:

    Jeg ejer faktisk ikke nogen bil og fragter mig primært rundt på cykel eller i taxa (foretrækker helt afgjort den klassiske Mercedes men har også kørt i lækre Volvo’er og Audi’er, ligesom en Skoda altid er et godt udgangspunkt for en snak med chaufføren.)Desuden er bussen også et yndet transportmiddel. Det er jo kollektivt – ligesom ruteflyvning.Jeg har dog en ambition om en dag at eje en Audi A6, ligesom en Morris Cooper med caleche og en gammel Jaguar også godt kunne bruges. Og overvejelserne? Generelt synes jeg asiatiske biler mangler sjæl, charme og personlighed. Desuden virker europæiske biler (og især tyske) bare mere gedigne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>