Lidt klogere på motorer, sensorer, deltagere og to sæder

OBS: Holdninger, analyser og lignende, der måtte være i dette indlæg, er alene mine og ikke kan tilskrives Projekt Nyt Kampfly.

Når Projekt Nyt Kampfly under Forsvarskommandoen inden længe sender den militærfaglige anbefaling vedrørende indkøb af nye kampfly til Forsvarsministeriet, så vil vurderingen af de tre fly være en vurdering af den samlede pakke inklusiv motor og evt. ekstra sensorer. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af motoren indgår således i beregningen af de samlede levetidsomkostninger.

Da man med JSF har mulighed for at vælge mellem to forskellige motorer og da F-18 og Gripen ikke kommer med sensorer indbygget, tænkte jeg lige at jeg ville blive lidt klogere på disse ikke uvæsentlige komponenter i et kampfly. Derfor fik jeg i sidste uge en snak med major Uffe Holstener fra Projekt Nyt Kampfly.

Hos JSF kan man vælge mellem F135-motoren fra Pratt & Whitney eller F136-motoren fra General Electric. Der har været lidt tvivl om hvorvidt den amerikanske regering ville bruge penge på udviklingen af F-136’eren, men det ser nu ud til at være tilfældet. Nok ikke nogen dårlig ide med mulighed for lidt konkurrence, hvis der skal produceres op mod 6000 fly. Hos Gripen og F-18 er det F-414-motoren som flyet kommer med. 414’eren har kun halv så meget motorkraft som 135’eren og 136’eren. Til gengæld kommer F-18, som den eneste, med to motorer, mens Gripen er lettere og det medvirker til at udligne motorforskellen.

Motorkraften har betydning for hvor hurtigt du kan accelerere og din manøvredygtighed ved lav hastighed. G-påvirkningen får flyet til at deaccelerere, og motorkraften har derfor betydning for hvor mange G du kan trække uden at miste fart. Det har betydning for hvor frit du kan operere i meget høje højder. Jo mere motorkraft, jo hurtigere kan du dreje rundt og samtidig bevare fart.

Et andet element der vil indgå i evalueringen af de tre fly og hvor de adskiller sig væsentligt fra hinanden er den sensorpakke, som de er udstyret med. Populært sagt så kommer JSF med både air condition, lygtevasker og jydekrog, mens det skal købes ved siden af hos de to andre. En af de sensorer som er indbygget i JSF men ikke hos F-18 og Gripen er den såkaldte EOTS-sensor, der står for “Electro-Optical Targeting System”.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=yCmhA2LATmA&hl=en&fs=1&]

Youtube-video om EOTS på JSF’eren

På de danske F-16 er denne sensor integreret i en udvendig pod og kaldes for LANTIRN, det står for “Low altitude navigation and target infrared for night”. Det er en infrarødt og CCD-kamera, der bruges til at finde fx mål på jorden og guide laserstyrede våben med. På såvel F-18 som Gripen sidder denne sensor i en udvendig pod ligesom på F-16.



LANTIRN-pod’en er den mørkegrå, der sidder lige ved siden af luftindtaget på den danske F-16

Men hvorfor er det lige disse tre fly vi kigger på? Ja, det har jeg flere gange tænkt på og benyttede lejligheden til også at blive lidt klogere på.

Den forsvarskommission der var nedsat i slutningen af 90’erne havde i deres rapport et afsnit om mulige kandidater til afløsning for F-16:

”På det internationale marked findes der i dag en række kampflyprojekter, som fortsat vurderes at være i produktion på det tidspunkt, hvor flyvevåbnets F-16 står for udfasning. De væsentligste er det europæiske Eurofighter-projekt, det svenske Gripen, det franske Rafale samt de to amerikanske projekter F/A-18 og Joint Strike Fighter. Med hensyn til Eurofighter, Gripen, Rafale og F/A-18 har dansk forsvar ikke haft speciel interesse for disse projekter. Årsagerne hertil er blandt andet, at projekterne blev påbegyndt, før de sidste leverancer af F-16 til Danmark var afsluttet, og at projekterne teknologisk set ville være mindst en generation ældre end det fly, som evt. ville skulle erstatte F-16. Hertil kommer, at flere af flyprojekterne designmæssigt – f.eks. har flere af flytyperne to motorer – ikke passer til danske forhold. Endelig må det nævnes, at priserne for disse flytyper generelt er ganske høje.”

(Side 346 – 347 i Forsvarskommissionen af 1997′s rapport)

Derfor tog man for nogle år siden kontakt til de mulige kandidater. Rafael ønskede ikke at deltage. Derfor indledte man sonderinger af Eurofighter og Gripen samt JSF. Hvorfor F-18 ikke indgik i overvejelserne dengang vides ikke. I 2007 trak Eurofighter sig ud af både den norske og den danske konkurrence, da man mente at JSF havde vundet på forhånd. I stedet kom F-18 sidste år ind i konkurrencen i sidste øjeblik. Nu med den nye F-18 Super Hornet. Og derfor står vi med det felt vi gør.

Men hvad med den nyeste version af F-16? Er det blot fordi producenten af F-16, Lockheed-Martin, hellere vil sælge os JSF’ere at den ikke er med? Nej, den er valgt fra fordi produktionslinjen forventeligt lukker omkring 2012 og derfor ikke vil være åben når vi skal have nye fly i 2016 og frem.

Fed video af F-22′eren i fuld vigør

I den mere kuriøse afdeling skal det lige nævnes at amerikanerne ikke sælger F-22’eren til udenlandske kunder. Det er dog også en svinedyr fuldblods dogfighter i bedste Top Gun-stil og derfor fuldstændig ubrugelig til Danmarks multi-role behov og ikke bygget til ”air-to-ground”-angreb. Den er lavet til ”air superiority” og skal tage over efter F-15’eren.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=hpgMH92jieg&hl=en&fs=1&]

Youtube-video med SU-35′eren

Men hvad så med den russiske SU-35BM. der beskrives som en 4++ generations fighter? http://en.wikipedia.org/wiki/Sukhoi_Su-35BM Fedt fly, men tror I selv et Nato-land ville købe russisk?

Da vi besøgte Boeing-fabrikkerne i april og så F-18’eren blive bygget, nævnte de at Australien kun havde købt 2-sædede versioner. Har vi lignende planer?

Gripen og F-18 kan fås med to sæder, hvorimod JSF kun bygges i en en-sædet version. Forsvaret har i deres evaluering vurderet anvendeligheden af såvel den en-sædede som den to-sædede version af F-18 og Gripen. I dag har vi omkring 12 2-sæders udgaver af F-16, men de bruges kun til omskoling og lignende, ikke til internationale missioner, da man må give afkald på en hel brændstoftank og ikke har nogen maskinkanon.

Men hvad så med den særlige version af F-18 med tilnavnet Growler, der er lavet til elektronisk krigsførelse? Ville det ikke være lækkert med en lille håndfuld i flåden til at støtte de almindelige F-18’ere på mission over fjendeland? Jo, men da flyet ikke sælges til udenlandske kunder er det lidt svært. Australierne har spurgt.

Håber I blev en smule klogere på nogle af delelementerne i kampflyindkøbet. Det gjorde jeg i hvert fald.

PS:

Vi slutter lige med lidt mere lir:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=V8rZWw9HE7o&hl=en&fs=1&]

This entry was posted in Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly and tagged , , . Bookmark the permalink.

0 Responses to Lidt klogere på motorer, sensorer, deltagere og to sæder

  1. Anonymous says:

    Forsat fra ovenfor:

    ad b) hvis vi forudsætter, at JSF modstandererne aligevel skulle overleve frem til WVR og erkende JSF flyene før det modsatte gør sig gældende, bliver det i første omgang en kamp med IR missiler [måske snarere "short range missiler, JL]. Disse missiler er i dag så manøvredygtige, at de i stor udstrækning kompenserer/supplerer flyets manøvreevne. Den nuværende generation af [short range, JL] IR missiler kan skyde fly helt ud til omtrent 80-90 grader og kan (endnu) ikke modvirkes med flares (ildkugler).
    Det vil derfor ikke være et særligt typisk scenario, at flyets manøvreevne er afgørende, snarere hvem der har det bedste missil og ser [hvilket ikke betyder med med øjnene UDEN sensorhjælp, JL] og skyder først.
    Endvidere vil både Typhoon, Gripen og Super Hornet have en ekstern Targeting Pod (TGP) monteret i Air-to-Ground configurationen, såvel som eksterne brændstoftanke, hvilket betyder at de mister størstedelen, hvis ikke hele deres manøvrefordel i denne situation. JSF har TGP og brændstoftankene indbygget i kroppen. Det er således primært i A-A configurationen, at JSF er underlegen manøvremæssigt.

    ad c) Modforsvar mod fjendens våben er en kombination af chaff (mod radarmissiler), flares (mod IR), stealth (low observable – LO), anti missil sensorer samt manøvreevne (udmanøvrering af missilet). Chaff og flares vil være de samme for de nævnte vestlige fly; LO giver selvsagt JSF en fordel, omend mindre jo tættere på man er; anti missil sensorer skal kombineres med en intuitiv presentation for piloten og her har JSF en klar fordel; mht. manøvreevne vil JSF i A-A configuration have en ulempe, omend den primært gør sig gældende over tid – kortvarigt kan JSF trække lige så mange G som de øvrige fly og i en “last ditch maneuvre” mod et fjendtligt missil, drejer det sig om kort tid.”

    Med sommerhilsen,
    JL

  2. Anonymous says:

    Jeg skrev tidligere her på bloggen (http://www.andreaskrog.dk/2009/02/f-18-reception)følgende indlæg (jeg har tilføjet enkelte kommentarer i brackets) omkring sensorenes betydning for overlevelse i air-air, vs. manøvrevne. Den vurderer jeg kan tåle gentagelse:

    “[hvis svaret er ja til kampfly]…hvilket fly er bedst ud fra en cost/benefit betragtning:

    Sporing af stealth er mulig, men “Fire control radars” (FCR) som skal dirigere et fjendtligt misil hen til et stealth fly er endnu ikke opfundet – det kræver ganske enkelt en meget mere nøjagtig teknologi end det kræver blot at spore flyet.

    Hvis teknologien opfindes, er det uvist om den er lille nok til at kunne monteres i et jagerfly eller et A-A missil. Det er derfor primært S-A missiler, man skal frygte. Disse vil være lige så stor en fare for Typhoon, Gripen, Super Hornet, Flanker.

    Disse fly bliver nævnt som en trussel mod stealthfly i klassisk dogfight, dvs. “within visual range” (WVR). Dette kræver en massiv overtals situation, hvor selv det mest stealthy luftforsvar kan mættes.

    Til den argumentation er der flere modargumenter:

    WVR luftkamp afgøres på en kombination af
    a) hvem der først ser modparten,
    b) hvem der hurtigst kan manøvrere i skudposition samt
    c) hvem der har det bedste modforsvar mod fjendens våben.

    Ad a) overtalstaktikken går ud på at sende flere fly frem end JSF piloterne kan nå at reagere på, bl.a. ved at fjenden flyver i meget tæt formation, så flyene fremgår som eet på JSF radaren. De fly, der så slipper igennem JSF flyenes (ja, der er altid mindst 2-4 JSF fly sammen) Beyond Visual Range (BVR) missil skudsalve skal nu forsøge at erkende JSF flyene visuelt eller med IR sensorer og efterfølgende skyde med IR missiler eller maskinkanon.
    Deres problem er, at JSF ikke kun er stealthy, men også er en generation foran rent netværksmæssigt og sensor mæssigt. Det er derfor tvilvsomt hvorvidt de pågældende fly skulle kunne erkende JSF flyene WVR før det modsatte gør sig gældende. Bla. fordi en af modforholdsreglerne til overtalstaktikken er at flyve forskudt, således 2 fly flyver eksempelvis 10-15 sømil bag de to forreste, og når de to forreste har skudt deres salve, vender de rundt og flyver 10-15 sømil bag de bagerste to.
    Deres indbyrdes netværk, såvel som netværket til jordradarer og luftbårne radarfly (AWACS), gør at de deler hinandens radar OG IR billeder, hvilket gør det ekstremt svært at gennemføre den beskrevne overtalstaktik – så snart først JSF missilsalve har “ryddet” op i fjendens rækker, vil det bagerste par eller AWACS se de overlevende fjender.
    Det beskrevne scenario trænes i dag – blot kan fjenden og et F-16 skyde omtrent samtidig pga. F-16′s manglende stealth, hvilket giver større udfordringer for F-16 i udførelsen af taktikken (og Typhoon, Gripen, Super Hornet). I denne situation bliver det mere et spil “kylling”, hvor overtals situationen er en stor fordel, men hvor det som oftest bliver A-A missil teknologien, der bliver afgørende.

    fortsættes i næste kommentar (begrænset til 4096 anslag) VH JL

  3. Anonymous says:

    Kære Andreas,
    Ingen kommentarer til beskæringen af F-16 flåden?

    Jeg synes det er ærgeligt at kampflyflåden blev beskåret til 30 OPERATIVE fly, uden en reelt begrundelse i forligsteksten. Der stod ikke noget i forsvarskommissionens rapport, der begrunder dette – med andre ord er det politik og der savnes ganske enkelt en klar og saglig argumentation for, hvorfor det er bedre for Danmark at satse på lavteknologisk og mandskabstungt infanteri, frem for fx. specialstyrker, UAV OG kampfly, samt flådefartøjer.
    Lad dog de fattige NATO-lande stille med infanterister, og lad de rige betale de dyreste kapaciteter.
    Det gavner som sådan også det danske samfund mere – der er mindre træk på en skrumpende arbejdsstyrke, og vi har soldater med lange, teknologisk tunge uddannelser, som gør dem interessante på det civile arbejdsmarked senere i livet, frem for soldater, der er eksperter i geværrensning, støvlepudsning, samlet ildoverfald, fremrykning i uoverskuleigt terræn, etc. Eksemplevis flymekanikere, UAV operatører, piloter, missionsplanlæggere, efterretningsspecialister, radarspecialister, eksperter i at drive en lufthavn, logistikere. Tilsvarende kan nævnes en lang række funktioner fra Søværnet.

    Er det at smyge sig uden om de hårde kampe, hvor der mistes folk? Måske. Men vi vinder ikke (COIN) krige som Afghanistan ved at satse på disse hårde kampe. Ja, der er brug for de hårde kampe også – men er det virkelig vores spidskompetencer, vi udnytter?
    Min påstand er, at vi gjorde bedre i at satse på hårde kampe med specialstyrker og flystyrker (inkl. UAV oh HELO), samt opbygning/uddannelse/mentoring af “host nation” sikkerhedsstyrker. Det er disse sikkerhedsstyrker, der skal vinde COIN krige i længden aligevel.
    Lige nu forsøger vi lidt af det hele – det er den filosofi, jeg stiller spørgsmålstegn ved.

    vh
    JL

  4. PSJ says:

    For vild video med SU-35′eren!

  5. Anonymous says:

    @JL
    “Jeg synes det er ærgeligt at kampflyflÃ¥den blev beskÃ¥ret til 30 OPERATIVE fly, uden en reelt begrundelse i forligsteksten.”

    Begrundelsen er vel bare at der “kun” har været udsendt 6 stk. F-16 til afganistan, og det var tilbage i 01-03. Politikernes hukommelse er kort, og så er det vel også en del af prisen for flyvevåbnet, da JSF er dyrere i både anskaffelse og drift.

    MVH
    RKUK

  6. Anonymous says:

    @PSJ & Andreas. Tjo – computergrafik er jo gerne salgsfremmende i stedet for kritisk ;)

    Hvis SU-35 lever bare nogenlunde op til sin forgængere med hensyn til fx availability m.fl., så får det jo en vis Dansk helikopter til at se helt fornuftig ud.

    Men – jeg har fx. set SU-27 på flere Air Shows og det er en særlig fornøjelse. Fantastisk og manøvredygtighed og især larm.

    PS. angående F-22, så kan den skam fint tage sig af A2G missioner i forbindelse med etablering af Air Superiority. Det er målet, at fjendtlige SAMs og tungt beskyttede mål kun tages af F-22 og ikke JSF.

    Anyway – det lyder til at Japanerne rent faktisk får lov at købe en eksport version efter et grundigt lobby arbejde med hjælp fra Lockheed. Australien kan være de næste i køen og mon ikke Israelerne ville bytte en del af deres JSF option for et par af de bad-boys?

  7. Anonymous says:

    Hej Andreas
    Jeg er længe fulgt din blog vedr. JSF da den inddrager en masse politik jeg normalt ikke har beskæftiget mig med.
    Af ren interesse vil jeg korrigere lidt på kommentaren omkring sensorerne på JSF. At sammenligne JSF EOTS med LANTIRN er en meget grov simplificering som på ingen måde kan retfærdiggøre den enorme fordyrelse som udstyret lægger på JSF.
    Den vigtigske forskel på JSF EOTS/DAS og LANTIRN er det fysiske område som sensoren kan dække over. En LANTIRN pod kan kun ’se’ meget lille område. Den er begrænset til at ’se’ fremad, nedad og kun til den ene side. Dette skyldes til dels at flyvemaskinens krop spærre for udsynet og til dels at sensoren svare til en fiskeøje linse på en kamera. Det kan sammenlignes med at
    JSF EOTS er planlagt til at kunne dække en bobble omkring hele flyet. Det er planen at det HUD (Heads Up Display, dvs. en glasplade foran piloten hvorpå der læses informationer) vil blive erstattet af en hjelm der vil kunne give piloten en virtual repræsentation af alt i den før omtalte sensor bobble. Hvilket vil svare til at piloten kan se igennem sit eget fly.
    http://www.youtube.com/watch?v=ELETsvJZwvI&feature=related
    Situational Awareness (SA) er altafgørende for overlevelse i et kampfly.

    For øvrigt tak for en god og objektiv blog.

    Mvh. Nicolai H

  8. Anonymous says:

    Vi kan jo sagtens spekulere i diverse begrundelser, men det eneste fakta er hvad partierne har sagt i pressen samt godkendt i forsvarskommissionen. Og der står ikke nogen analyse af antals behovet for kampfly.

    vh
    JL

  9. Andreas says:

    @PSJ:
    Ja, man sidder helt og ærgrer sig over at det ikke er den vi køber…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>