På F-18'erens fødselsgang

Nu er det igen blevet morgen her i USA. Jeg ser Fox News’ morgenprogram Fox & Friends og blogger. Ligesom i går. Eneste forskel er at jeg endnu en gang er rykket til en ny by. Denne gang er det Washington D.C., som vi fløj til fra St. Louis i går eftermiddag (Jeg kommer med et større indlæg om de syv flyveture og den civile luftfartsvinkel på turen, når jeg er hjemme igen i morgen).

I St. Louis besøgte vi Boeings fabrikker, hvor de laver jagerflyene F-15 og F-18.

Ud over en rundtur på fabriksgulvet, så fik vi også en snak med nogle af Boeing-eksperterne. En af dem vi snakkede med var Gwen Kopsie, der er leder af Boeings afddeling for industrisamarbejde. Selv om hun var svær at få konkrete svar ud af, så sagde hun blandt andet:

- Danske virksomheder vil også have mulighed for at levere ting til Boeings civile flyproduktion

- De har identificeret 33 danske virksomheder, som det kunne være interessant at indlede et samarbejde med, med henblik på at få afviklet det modkøb, som ville følge med hvis F-18 blev valgt. Jeg bemærkede at ingen af dem lå på Sydsjælland, Falster eller Lolland. Men ellers var de spredt godt ud over landet.

- De arbejder også med at sætte danske virksomheder i forbindelse med Boeings underleverandører, for på den måde at få industrisamarbejde i gang.

- Boeings aftale med Vestas er ikke en del af industrisamarbejdet.

- Boeing har ingen problemer med at have BAE Systems som underleverandør, på trods af de bestikkelsessager som BAE er involveret i. For ebn god ordens skyld skal det nævnes, at BAE er underleverandør til alle tre fly i den danske konkurrence. Ja, de ejer faktisk 20 pct. af Gripen International, og fungerer som sælgere af flyet i visse lande.

På spørgsmålet om ikke det er mere interessant for danske forsvarsvirksomheder at komme med fra starten i et udviklingsprogram som JSF, end at komme ind som leverandør til et fly, der allerede bliver produceret, gled de af og kom med en lang snak om de muligheder der var i Boeings anden jagerfly-produktion, F-15′eren.

På spørgsmålet om ikke der er grænse for hvor mange arbejdspladser de amerikanske politikere vil tillade Boeing at sende “overseas”, når der skal afvikles industrisamarbejde, så fik jeg et svar i retning af at politikerne anerkendte Boeings succes som eksportør og derfor accepterede overflytningen af arbejdspladser. Hun nævnte selv et eksempel med at en koreansk virksomhed nu producerer Apache-stellene, som en del af industrisamarbejdet i kølvandet på landets køb af F-15 fly. Men hvad der så var sket med de amerikanere, der nu ikke længere lavede Apache-stellene, kunne hun ikke rigtig svare på.

Der var også andre kloge mennesker, der havde taget tid ud af kalenderen for at tale med os. En af dem var en flink ældre herre ved navn Ted Herman, der gav os en rundtur i fabrikken. Da F-18 er bygget særligt til at lande på hangarskibe, så har den de her karakteristiske foldevinger, der gør at de nemmere kan pakke de 44 F-18 fly, som normalt er på en carrier. Men gør det det ikke dyrere og kan vi få den uden foldende vinger?

Nej, det er faktisk en fordel også at kunne pakke dem på land, og det ville være dyrere med faste vinger, da alle F-18 fly i dag kommer med foldevinger. Et meget robust landingsstel er også en af de fordele fra hangarskibslivet, som man får med oven i hatten, hvis man køber F-18 uden at have et hangarskib, lød budskabet fra Herman.

F-18 findes i to generationer, den gamle F-18 Hornet og den nye F/A-18E/F Super Hornet, som er den der er aktuel for os – og den som produceres i dag. F/A står for fighter og attack. Flyet er altså ikke bare et fighterfly til luftkamp, men også et angrebsfly til angreb på mål på jorden. E er den 1-sædede version og F er den med to sæder. Hvormange med to og hvor mange med et sæde vi ville købe hvis det var, er jeg ved at undersøge. Men australierne har købt alle deres 24 fly i en to-sæders version. To-sæderen er under fem procent dyrere end en-sæderen. Alle ting du kan lave i en to-sæder, kan du også lave i en en-sæder. Men det er klart, at du med to sæder har mulighed for at gøre flere ting på samme tid, lød salgstalen fra Boeing-folkene. Flyet findes i øvrigt også i version målrettet elektronisk krigsførelse. Den har navnet F/A-18G Growler. Men den indgår tilsyneladende ikke i tilbuddet til the danes.

Omkring 10 Boeing-folk arbejder fuldtids med den danske “kampagne”, og de bliver assisteret af omkring ligeså mange andre, der også laver andre ting. Udover Danmark er lande som Grækenland, Brasilien, Canada, Indien, Japan og Qatar steder hvor Boeing arbejder på at gøre sine hoser grønne.

Med os på tour de forcen rundt i Guds eget land, har vi en græsk gruppe af journalister. Grækenland skal bruge 40 nye fly og deltagerne i den græske konkurrence er F-18, Gripen, Eurofighter og nye F-16 fly, som grækerne har i en gammel version. Den græske regering har allerede tre gange valgt Eurofighteren, men økonomiske vanskeligheder både før og efter OL i Athen i 2004 har udskudt beslutningen igen og igen. De græske journalister mener at Eurofighteren er favorit, men at Gripens evner til at lande på grusveje er god i forhold til at kunne operere på de mange små øer. Og hvad skal grækerne med flyene? Jo, de skal skam beskytte sig over for tyrkerne, som er det ondeste af det onde – i hvert fald set med græske briller. De er ret mopset over at Obamas første udlandsrejse gik til Tyrkiet og at tyrkerne er med i JSF-programmet.

I dag står den på to uafhængige eksperter fra Aviation Week og tænketanken “Center for Strategic & International Studies”, en frokost med den danske ambassadør Friis Arne Petersen og et hurtigt besøg omkring det demokratiske kongresmedlem Russ Carnahan fra 3. distrikt i Missouri – den stat hvor St. Louis og Boeings kampfly fabrik ligger. Carnahan sidder i Transportation & Infrastructur Committee, Foreign Affairs Comm. og Science & Technology comm. Herefter sætter vi os, som vi harv gjort hver eftermiddag siden søndag, op i en flyver. Denne gang ikke til endnu en amerikansk by, men hjem til Kongeriget.

PS: Slogan på stort banner i fabrikshallen:

What will tomorrow bring? – The aggressive pursuit of peace

PPS: Her er i øvrigt et billede af det Aerial Refueling System, som jeg skrev om i det forrige indlæg:

This entry was posted in Alle indlæg, Indkøb af nye kampfly and tagged . Bookmark the permalink.

2 Responses to På F-18'erens fødselsgang

  1. Anonymous says:

    Fra det pedantiske hjørne. Growler er formelt EA-18G.

    Den version som muligvis er til salg er en lite version hvor jamming delen er udeladt. Sådan at eventuelle kunderne får evnen til electronic awareness og ikke evnen til electronic attack. Men du må ikke spørge om hvad det i praksis betyder.

    Australien har aftalt at 12 af deres fly forberedes på en evt. opgradering til Growler Lite.

    Cphmoose

  2. Pingback: Boeing vinder og Gripen taber spin-krigen | andreaskrog.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>