Arrived at Tomcat Boulevard

(Opdateret) Mandag nåede jeg så frem til Naval Air Station Oceana på Tomcat Boulevard i Norfolk, Virginia, på min Boeing F-18 tour de force. Jeg er dog allerede fløjet videre til St. Louis, hvorfra dette indlæg skrives og hvor klokken er lidt over 6 om morgenen. Her skal vi i dag besøge Boeings F-18 fabrikker, inden vi i eftermiddag flyver videre mod Washington D.C., hvor vi i morgen skal tale med et par uafhængige eksperter og spise frokost med den danske ambassadør.

Men lad os kigge på Oceana først. Flyvestationen er den østlige base for alle US Navy’s F-18 fly fra hangarskibene. Basen har i alt mere end 270 F-18 fly fordelt på 17 ekskadriller.


79 F-18 fly linet op i det varme vejr – svarende til næsten to gange det danske flyvevåbens antal F-16 fly.

På basen mødte vi en række personer fra US Navy, der fortalte om deres flyver og hvad den kan. Men først kom US Navy’s særlige internationale F-18 sælger, som arbejder tæt sammen med Boeing om at sælge flyveren. Han sagde blandt andet at US Navys pris for en F/A-18E/F er 53,2 USD og at 98 procent af flyene er leveret før tiden ( igennemsnit 83 dage for tidligt).

Jeg spurgte til forsvarsminister Robert Gates udmelding om at JSF er fremtidens standard fly i det amerikanske forsvar og hvad det vil betyde for F-18′eren. Svaret var at US Navy officielt vil flyve F-18 frem til 2035, og den lokale base-commander tilføjede at de efter hans mening ville have flyet frem til 2050. Der er US Navy ordrer frem til 2014, men herefter er der en mulighed for at US Navy bestiller yderligere 180 F-18′ere, for at udfylde hullet frem mod leveringen af et eventuelt forsinket JSF-fly i hangarversionen. Men det ændrer ikke ved at det officielt kun er planlagt til at være i US Navy femten år efter en evt. levering til det danske flyvevåben.

F/A-18E/F (E er en-sæder versionen og F er den med to sæder) vil erstatte hele fem fly på hangarskibene (F-14 Tomcat, A-4 Intruder, EA-6A Prowler, S-?? Viking og de gamle F/A-18 versioner).

Herefter kom base-commanderen med en præsentation af basen og deres opgaver. Foruden ekskadrillerne, så har Oceana også en “Strike Fighter Weapons School Atlantic”, som han betegnede som “Top Gun East”. Han blev fulgt af ekskadrille-chefen, der blandt forklarede at han fem gange i sit 18 år liv som jagerpilot havde nydt godt af de to motorer i F-18′eren, da den ene motor sat ud – af den ene eller anden grund.

Efter snakken var det tid til en rundvisning på basen.


Denne store ting, der kan sættes under et fly, er et såkaldt “Aerial Refuelling Store,” som flyet kan skyde ud så det hænger cirka 15 meter bag flyet. Så kan en kollega flyve op bagved (lidt under flyet) og suge brændstof fra ARS’en. Manøvren tager mindre end 5 min. og giver brændstof til 30-60 min mere cruising eller 3-5 min. mere “dogfight”.

Et “trip down memory lane” – Den fra Top Gun så kendte F-14 Tomcat, som blev udfaset i 2005:

This entry was posted in Alle indlæg. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>